Christopher Nolans "The Odyssey" fortsætter sin imponerende sejrsgang i biograferne. Filmen har nu indspillet 1,352 mia. dollars på verdensplan og har dermed overhalet "Deadpool & Wolverine", der i 2024 nåede 1,338 mia. dollars.
Dermed er "The Odyssey" nu den mest indbringende R-ratede film nogensinde målt i nominelle billetindtægter.
Siden premieren den 17. juli har filmen indspillet 516 mio. dollars i Nordamerika og 835 mio. dollars internationalt.
Også Nolans største film
Rekorden føjer sig til en efterhånden lang række milepæle for filmen.
"The Odyssey" er allerede Christopher Nolans mest indbringende film til dato og har overhalet "The Dark Knight Rises", der i 2012 indspillede 1,08 mia. dollars. Også her er der tale om tal, som ikke er justeret for inflation.
Samtidig er "The Odyssey" blevet IMAX' mest indbringende film nogensinde med 354 mio. dollars fra formatet.
Ryan Reynolds, der spiller hovedrollen i "Deadpool & Wolverine", tog da også rekordskiftet med godt humør og lykønskede på de sociale medier holdet bag "The Odyssey".
"The Odyssey" har Matt Damon i rollen som Odysseus og har desuden Tom Holland, Anne Hathaway, Robert Pattinson, Lupita Nyong'o, Zendaya og Charlize Theron på rollelisten.







