29-08-2026 19:00

The Social Network, The Social Reckoning, Jeremy Strong, Aaron Sorkin

Rasmus Drews

Trailer:

Se den fulde trailer til "The Social Reckoning" – Jeremy Strong er Mark Zuckerberg

Aaron Sorkin vender tilbage til Facebook-universet fra "The Social Network" – denne gang både som manuskriptforfatter og instruktør.

16 år efter "The Social Network" vender manuskriptforfatter Aaron Sorkin tilbage til Facebook – og nu kan vi se den fulde trailer til "The Social Reckoning".

Filmen beskrives som et ledsagerstykke til David Finchers Oscar-vindende drama fra 2010. Sorkin, der vandt en Oscar for manuskriptet til "The Social Network", har igen skrevet manus, men overtager denne gang også instruktørstolen fra Fincher.

"The Social Reckoning" fortæller den virkelige historie om Facebook-whistlebloweren Frances Haugen, spillet af "Anora"-stjernen Mikey Madison. Hun får hjælp af Wall Street Journal-journalisten Jeff Horwitz, spillet af Jeremy Allen White, til at afsløre nogle af Facebooks mest hemmeligholdte oplysninger.

Jeremy Strong er den nye Zuckerberg

Jeremy Strong – som er fem år ældre end Mark Zuckerberg (og omtrent 10 år ældre end Zuckerberg i den periode, som filmen udfolder sig i) – overtager rollen som Facebook-grundlæggeren, som Jesse Eisenberg spillede i "The Social Network".

Filmen er inspireret af Horwitz' artikelserie "The Facebook Files", der blandt andet afdækkede Facebooks interne viden om platformens negative påvirkning af børn og unge samt spredningen af misinformation.

"The Social Reckoning" får dansk biografpremiere den 8. oktober. Se den fulde trailer her: