14-09-2026 06:00

Kilde: www.inverse.com

Star Trek, sci-fi, Star Trek 4, Star Trek 14, Jonathan Goldstein, John Francis Daley, Crimson Tide, Training Day

Johan Albrechtsen

Nyhed:

Den næste "Star Trek"-film bliver en blanding af "Training Day" og "Crimson Tide"

Prøver de at fortælle os, at Denzel Washington får en bærende hovedrolle i filmen?

I sidste uge fejrede "Star Trek"-franchisen sin 60-års fødselsdag. Samtidigt er det nu hele 10 år siden, at en ny "Star Trek"-film warpede ind i biograferne: "Star Trek Beyond".

Filmselskabet Paramount har talløse gange forgæves forsøgt at få en ny "Star Trek"-biograffilm ud af starthullerne siden da – inklusive en direkte fortsættelse til "Star Trek Beyond" samt projekter med hhv. "Alien: Earth"-skaberen Noah Hawley, "Andor"-instruktøren Toby Haynes og selveste Quentin Tarantino ved roret.

Sidste år kom det så frem, at duoen bag fantasyfilmen "Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves", Jonathan Goldstein og John Francis Daley, arbejder på et "Star Trek"-reboot.

For få uger siden indrømmede Goldstein og Daley dog, at de ikke er sikre på, at deres "Star Trek"-film får grønt lys til at gå i optagelse. Men hvis projektet får luft under vingerne, så ved vi nu lidt mere om, hvad trekkies kan vente sig...

Et mix af to thrillere med Denzel Washington

I et eksklusivt interview med Inverse fortæller Goldstein og Daley, at deres "Star Trek"-manuskript er inspireret af krimien "Training Day" og ubåd-thrilleren "Crimson Tide" (på dansk: "Fjenden i dybet").

Ingen af de to film kan kategoriseres som science fiction, men ud over at Denzel Washington spiller en hovedrolle i begge film, så kan man også sige, at både "Training Day" og "Crimson Tide" handler om en relativt uprøvet og ideologisk officer, som kommer i karambolage med sin overordnede. Og dét er åbenbart præmissen i den næste "Star Trek"-film.

Daley siger i interviewet: "Filmen kaster et blik på, hvordan en institution som Starfleet – der har eksisteret længe – fungerer. Jeg føler, at Starfleet og de folk, der arbejder der, generelt er blevet skildret forherligende. Og mens vores historie ikke er en kynisk eller nihilistisk skildring af Starfleet, så anerkender manuskriptet, at der er nogle brodne kar i enhver institution, som sagtens kan have en stærk stemme og en stor indflydelse på en institution og det, den står for."

Det lyder så absolut til, at den næste, potentielle "Star Trek"-film vil handle om nogle korrupte Starfleet-officerer, som nogle mere ideologiske helte må overvinde. Det er i øvrigt ikke en særligt original idé – ikke engang i "Star Trek"-regi., hvor aldrende admiraler ofte har ageret magtliderlige og måtte besejres af de mere retskafne og progressive Starfleet-helte. Selv det allernyeste afsnit af "Star Trek: Strange New Worlds" byder på netop sådan en konflikt, hvor en ung kaptajn James T. Kirk går i clinch med en hævngerrig admiral, der har overtaget kommandoen på rumskibet Enterprise.

Selv "Star Trek"-biograffilmene "Star Trek VI: The Undiscovered Country", "Star Trek: Insurrection" og "Star Trek Into Darkness" har budt på et opgør mellem gode og onde Starfleet-officerer.

"You ever watch 'Star Trek'?"

Til gengæld er det interessant, at den nye "Star Trek"-film efter planen vil udspille sig nærmest i realtid.

Goldstein tilføjer, at de håber, at deres "Star Trek"-film – hvis den vitterligt bliver til noget – bliver startskuddet på en ny "Star Trek"-filmsaga, og at de går efter at appellere til både "Star Trek"-fans og helt uindviede biografgængere:

"Vi håber ikke bare på, at der er nok fans af den oprindelige serie eller 'The Next Generation', som har lyst til at indløse billet. Vi vil gerne bare gerne lave en fed film, som lever i en verden,som folk – som nogle folk – kender, og som andre vil opdage."

Pudsigt nok er der en "Star Trek"-reference i netop "Crimson Tide", og replikkerne blev efter sigende skrevet af førnævnte Tarantino, som var en ukrediteret manuskriptkonsulent på Tony Gilroys thriller. Se scenen her:

Kommentarer

  • Spændende, men håber mere på at rygterne om serien med Scott Bakula i spidsen som federation president, der omhandler the Romulan War har hold på sig.

    Skulle gå under titlen ST: United.

    0
  • Spændende, men håber mere på at rygterne om serien med Scott Bakula i spidsen som federation president, der omhandler the Romulan War har hold på sig.

    Skulle gå under titlen ST: United.

    kommer aldrig til at ske, men fedt tankeeksperiment! 

    
    0
  • kommer aldrig til at ske, men fedt tankeeksperiment!

    LOL, Okay ingen grund til at pakke det ind :-) Men ja, det lyder som et pisse fedt udgangspunkt.

    0
  • LOL, Okay ingen grund til at pakke det ind :-) Men ja, det lyder som et pisse fedt udgangspunkt.

    Sorry, man lærer at blive umanerligt koncis og tidsspilderesistent af at have 16.281 simultane projekter OG et 2-årigt barn ;)

    ”Star Trek: United” kan ikke rigtig klassificeres som et rygte, for det er noget, som er helt “out in the open”. Bacula og den tidligere “Enterprise”-forfatter/producer Mike Sussman har talt meget åbent om, at de har brainet på idéen og pitchet den. Men de har også været åbne om, at de ikke forestiller sig, at det bliver til noget og altså bare forbliver et sjovt tankeeksperiment. 

    Og selv hvis de reelt fik præsenterede idéen for dem, der træffer beslutninger om Trek hos CBS/Paramount, så er der simpelthen ingen jordisk chance for overhovedet, at en fortsættelse til den nok mindst populære og mest ukendte Star Trek-serie ville få grønt lys af et regime, der i forvejen har aflivet alle igangværende Trek-serier og er meget insisterende få at lave en Trek-film, som kræver intet forhåndskendskab til franchisen.

    MEN! Som sagt: sjovt tankeeksperiment og først og fremmest bare dejligt, at den aldrende Bacula bruger fritiden på kærlige dagdrømte om Trek <3

    
    0
  • Sorry, man lærer at blive umanerligt koncis og tidsspilderesistent af at have 16.281 simultane projekter OG et 2-årigt barn ;)

    Bare vent, hvis der skulle komme endnu en tilføjelse til familien :-)

    Som altid har du de bedste insights på Trek. Det jeg havde set og læst lød somom, der var en chance for det kunne blive til noget.

    Enterprise var monster rodet og uden reel retning indtil Manny Coto kom ombord, i min optik. Der var bare et kæmpe og uforløst potentiale i den serie og tidsalder, så håbede det måske kunne være et julegaveønske.

    1
  • Elskede ses 1,2 og 4. Jeg var ikke så vild med Xindi vejen serien tog. Men vi snakker også om en serie, der har en af STs bedste afsnit nogensinde! (Carbon Creek)

    
    1
  • Jeg synes egentlig også, at serien som helhed er mere end hæderlig. Jeg kunne godt lide Xindi-sæsonen bortset fra et par svipsere undervejs, og sæson 4 var en virkelig fremragende optakt til TOS, så jeg ville virkelig også ønske, at den fik en sæson eller to mere. Eller at Paramount måske godt turde udforske muligheden for at lave nogle opfølgende fortællinger på mindre budgetter som fx gennemarbejdede animationsfilm.

    Men der er godt nok også middelmådige afsnit, og en stor del af persongalleriet er totalt forglemmeligt. Jeg arbejder på en rangering af alle serierne, og jeg tror ikke rigtig, at jeg kan undgå at have den på sidstepladsen.

    
    0
  • Jeg kan specielt godt lidt afsnittene, hvor de smører hinanden ind i creme. Og det skal jo til, der er ingen vej udenom!!

    
    0
  • Jeg kan specielt godt lidt afsnittene, hvor de smører hinanden ind i creme. Og det skal jo til, der er ingen vej udenom!!

    Of course! Mine møder med din røde plastikhund tydeliggjorde, at du er ekspert på området!

    
    0
  • sæson 4 var en virkelig fremragende optakt til TOS, så jeg ville virkelig også ønske, at den fik en sæson eller to mere.

    Jeg er også på det hold. Synes egentlig den starter fint ud men bliver så hurtigt en noget rodet affære. Sæson 3 får Manny får sat retning og afsluttet og så synes  jeg sæson 4, som er hans første 'rene' sæson som showrunner er rigtig, rigtig fornuftig.

    g jeg tror ikke rigtig, at jeg kan undgå at have den på sidstepladsen.

    Der har jeg godt nok Discovery, med flere længder op til næste plads på listen. Jeg havde mange positive ting, at sige fra de første 4-6 afsnit i sæson 1 men holy molly, hvor ville jeg ønske jeg ikke fik sagt det.

    0
  • Der har jeg godt nok Discovery, med flere længder op til næste plads på listen. Jeg havde mange positive ting, at sige fra de første 4-6 afsnit i sæson 1 men holy molly, hvor ville jeg ønske jeg ikke fik sagt det.

    Det er en dyst mellem "Enterprise" og "Discovery" for sidstepladsen. Men 1. sæson af "Discovery" havde sine øjeblikke, 2. sæson var noget rod, men Pike og Spock fungerede fantastisk og overraskende godt (no wonder at det førte til lanceringen af "Strange New Worlds"), sæson 3 var en underholdende rodebutik med en fed præmis, der ikke blev fulgt helt til dørs, og så synes jeg faktisk, at sæson 4 er noget af det bedste "Trek" i nyere tid. En rendyrket "Star Trek"-fortælling med nogle VIRKELIG alien væsner, hvor diplomati, kommunikation og videnskab for alvor får godt med plads i rampelyset præcis som i franchisens bedste fortællinger. Den 5. og sidste sæson var dog totalt forglemmelig.

    4 stjerner alt i alt til begge serier :-) Jeg må prøve at få den komplette liste klar til en artikel op til næste års "Star Trek"-festival.

    
    0
  • 4 stjerner alt i alt til begge serier :-) Jeg må prøve at få den komplette liste klar til en artikel op til næste års "Star Trek"-festival.

    Det bliver sjovt! Jeg kan dog kun hoppe med fra TNG og frem hvor jeg kom med ombord på trek (plus nogle af TOS filmene)

    0