Hunden er menneskets bedste ven. Den vil altid være der for dig, og du kan altid stole på den. Men hvad sker der, når man kommer helt ud på kanten og skal kæmpe for sit liv? Vil hunden følge med, og hvor langt vil man gå for, at både en selv og ens bedste ven overlever?
Brad Pitt tager os med på en ægte overlevelsesrejse med sin bedste ven, og det er både en stærk og rørende tur gennem vildmarken.
James er eks-soldat og har trukket sig tilbage efter mange år i tjenesten. Sammen med sin tro følgesvend Odin rejser han rundt i sit fly og udforsker det amerikanske landskab. Da James får et hjertetilfælde, styrter de ned i Alaskas vildmark. Flyet er totalskadet, så James og Odin må nu kæmpe sig gennem et terræn, der bestemt ikke er ufarligt.
Historier om at overleve mod alle odds er altid et godt afsæt for at dykke ned i en karakters psyke. Tænk bare på Leonardo DiCaprio i "The Revenant". Vi får en benhård fysisk rejse, men samtidig udvikler vores hovedkarakter sig. James Belmonts vej tilbage til den sikre verden bliver også en rejse ind i en psykisk såret personlighed og en erkendelse af, hvad livet har budt ham. Så er det godt at have sin bedste ven ved sin side.
Man kunne frygte, at filmen ville falde i den sentimentale grøft, men heldigvis styrer instruktør David Ayer og hans manuskriptforfatter uden om de mest tårepersende øjeblikke. Filmen er, som man kan forestille sig, fuld af amerikansk patriotisme, men den forfalder aldrig til letkøbte moraler. Vi befinder os snarere i en melankolsk verden, og det skal filmen bestemt roses for.
James og Odin kæmper sig igennem flere udfordringer, end de fleste vil komme ud for i et helt liv. Det kunne nærmest føles som et computerspil, men det fungerer. Som når James skal redde Odin ned fra et træ, eller Odin skal redde James fra en vild flod. Man kan muligvis godt se, hvor filmen bevæger sig hen, men man er med på rejsen uden at føle sig manipuleret.
Der er lidt for mange flashbacks til deres ture i hæren, men de bidrager til forståelsen af forholdet mellem de to venner.
Det er Odins og Brad Pitts film, og derfor kræver den også en skuespiller, der kan bære en hel film. Det kan Brad Pitt bestemt. Han udviser både styrke og sårbarhed, og man kan mærke kærligheden til Odin.
J.K. Simmons dukker op i filmens første del som en ægte eneboer og leverer en smuk og velskrevet monolog. Man kommer nærmest til at tænke på David Lynchs "The Straight Story". Det er en melankolsk, men smuk verden, vi befinder os i, hvor ens medmennesker kan være alt andet end onde.
Filmens visuelle side er suveræn. Vi tror på, at vi befinder os i vildmarken, og at det kræver både mod og hårdt arbejde at overleve. En actionscene, hvor vores to protagonister bliver angrebet af en flok ulve, er desværre ikke helt troværdig, da computereffekterne træder tydeligt igennem. Men ellers fungerer det upåklageligt.
"Heart of the Beast" er en melankolsk og smuk hyldest til livet. Det lyder måske selvmodsigende, men sådan er livet jo også. Der er opture og nedture. Brad Pitt bærer filmen stærkt sammen med sin tro følgesvend Odin, og filmens visuelle udtryk fungerer det meste af vejen.
Selvom nogle vil mene, at det amerikanske flag bliver presset ned i halsen på én sine steder, bliver det aldrig kvalmt. Man forlader biografen med en fornyet tro på livet og på, at selvom tilværelsen byder på nedture, skal det hele nok ende godt alligevel.
"Heart of the Beast" har dansk biografpremiere den 24. september.
