30-09-2026 17:30

Kilde: www.ladbible.com

batman, superman, superhelte, DC, The Batman, Robert Pattinson, James Gunn

Rasmus Drews

Nyhed:

Robert Pattinson tvivler på Batman-crossover med Superman: "Det ville være svært"

Robert Pattinson har svært ved at forestille sig sin mørke Batman som en del af James Gunns DC-univers.

Robert Pattinsons Batman og David Corenswets Superman befinder sig indtil videre i hver deres filmunivers – og sådan kan det meget vel fortsætte.

Pattinsons Batman blev introduceret i Matt Reeves' "The Batman" fra 2022 og eksisterer uden for James Gunns nye DCU.

Gunn har tidligere afvist, at der aktuelt er planer om at gøre Pattinson til universets Batman.

"Batman ville blot gøre de andre figurer mere alvorlige"

I et nyt interview forklarer Pattinson selv, hvorfor han har svært ved at se sin Batman fungere uden for Matt Reeves' meget specifikke univers:

"Jeg tror, det ville være ret svært at have denne version af Bruce uden for den verden. Det er sådan en særlig stil, og stemningen sætter sig virkelig i én."

Pattinson afviser dog ikke direkte, at et crossover kan ske. Da han bliver spurgt, hvordan hans Batman ville fungere sammen med lysere DC-figurer, joker han med, at Batman blot ville gøre de andre figurer mere alvorlige.

Kommentarer

  • Det er set før - Thor ændrede stil fra det mørkeste til det dybt fjollede, for at kunne passe sammen med Gunn's fantasifulde, og faverige Guardians of the Galaxy.

    Så gerne for mig, bare det ikke går ud over den stil som The Batman og  serienThe Penguin  har givet DC - som for mig er langt bedre end det Gunn har startet med Superman.

    
    0
  • Skulle måske få set the penguin…

    
    1
  • Skulle måske få set the penguin…

    Kan varmt anbefales. Det er en forbavsende god serie.

    
    1
  • Skulle måske få set the penguin…

    Gør det 

    
    1
  • Lav den med Henry Cavill - det vil virke - Henry's Superman har allerede en mørk side.

    0