01-10-2026 00:01

Anne Hathaway, Josh Hartnett, Verity, Dakota Johnson, Colleen Hoover, Michael Showalter

Kristian Enevoldsen

Anmeldelse:

Verity

Dakota Johnson og Anne Hathaway spiller med i en stemningsfuld erotisk thriller, der underholder effektivt, men snubler over genrens klichéer.

Dreng møder pige. De bliver forelsket, gift og får børn. Problemer opstår i forholdet, og mystiske ting begynder at ske om natten. Manden hyrer en hjemmehjælper, der oplever mærkværdige ting i familien, indtil det hele eskalerer i intriger, vold og mord. Et klassisk plot, der nærmest kunne beskrive enhver erotisk thriller fra de sidste 30 år. "Verity" leverer ikke noget nyt, men søger man erotik, spænding og twist på twist, går man ikke helt galt her.

Den unge forfatter Lowen skriver erotiske noveller, men desværre uden den store succes. Hun bliver dog hyret af forretningsmanden Jeremy Crawford til at fortsætte hans kone Veritys succesfulde bogserie. Efter en ulykke er Verity blevet lam og sidder i kørestol uden at kunne tale eller bevæge sig. Jeremy vil gerne have Lowen til at bo hos dem i deres luksusvilla, og hun tager imod tilbuddet. Men allerede den første nat oplever hun mærkværdige ting. Er Verity virkelig lam? Hvad skjuler deres datter? Og hvem kan man egentlig stole på?

Den erotiske thriller kan spores tilbage til 40'ernes klassiske film noir med farlige kvinder, de såkaldte femmes fatales, og masser af plottwists. Genren fik for alvor vind i sejlene med "Fatal Attraction" fra 1987 med Michael Douglas og Glenn Close. Især Douglas blev siden brugt i flere film i genren som "Basic Instinct" og "Disclosure". Genren døde lidt hen i det nye årtusinde, men har siden fået en genoplivning. Sidste år fik vi den vellykkede "The Housemaid" og nu "Verity".

Filmen lever højt på sin stemning. Den er ikke bange for at tage sig tid til at bygge sine karakterer op og placere dem i urovækkende situationer. Det meste af filmen udspiller sig i familiens hus, hvor der opbygges nogle vellykkede setpieces, som nærmest minder om en gyserfilm. Det er godt instrueret og spillet af de tre hovedrolleindehavere. Desværre kan filmen ikke undgå klichéer og twists, som man kan se komme på lang afstand. Der skal selvfølgelig ikke afsløres noget her, men har man set tidligere film i genren, kan man godt aflæse, hvor handlingen bevæger sig hen. Dermed ikke sagt, at man ikke er udmærket underholdt langt hen ad vejen.

Dakota Johnson får lov til at spille lidt mere med sit begrænsede talent og er faktisk udmærket castet som Lowen. Hun har en fin kemi med Josh Hartnetts Jeremy, og både deres arbejdsforhold og forventede affære tror man på. Anne Hathaway får lov til at spille mere med mimik end med dialog, og i nogle scener fungerer det rigtig godt. Thrillerelementerne larmer meget, men kan man se bort fra klichéerne, fungerer hendes spil godt.

Da vi nærmer os de lidt forudsigelige twists, falder hendes præstation desværre til jorden og bliver utroværdig. Det er synd, for hun har fungeret stærkt i det meste af filmen. Colleen Hoover, som har skrevet romanen, filmen er baseret på, læner sig mere op ad det romantiske aspekt end thrillerelementerne. Filmen har derimod taget fat i thrillerelementerne og bygget en udmærket historie op omkring trekantsdramaet.

"Verity" er en okay erotisk thriller, der ikke leverer noget nyt, men lever godt på sine skuespillere og velinstruerede setpieces. Filmen falder desværre sammen omkring sine plottwists, men indtil da er den medrivende og godt spillet.

Hvis man ikke forventer noget nyt, leverer den det, den skal.

"Verity" har dansk biografpremiere den 1. oktober.

Kommentarer

  • Der vil altid være skuespillere eller instruktører, der bare ikke appellerer til én personligt, uanset hvor roste eller populære de er. Og sådan har jeg det med Dakota Johnson … hun er simpelthen ikke en god skuespiller i min optik. Alle de præstationer, jeg har set med hende, finder jeg flade, og hun besidder nul stjernekarisma. Hun er decideret uinteressant som skuespiller og gør, at jeg sagtens kan finde på at fravælge en film, hvis hun spiller en central rolle. Derfor bliver det nok aldrig en film, jeg kommer til at se.

    
    0