Endnu en klassisk actionfilm fra 80'erne står over for et remake. Denne gang er det "Road House" fra 1989, der havde nu afdøde Patrick Swayze i hovedrollen.
I denne omgang spilles hovedrollen dog af den hårdtslående kvindelige Ultimate Fighting Championship-stjerne Ronda Rousey, som tidligere har haft mindre roller i bl.a. "Fast & Furious 7" og "The Expendables 3".
Udover denne film er der yderligere tre film på tegnebrættet specifikt lavet til Rousey: den selvbiografiske "My Fight/Your Fight", "The Athena Project" og "Mile 22".






