Enig med Babo i at Matt Reeves er et meget konservativt valg. Det betyder dog ikke at det er et dårligt valg, jeg tror mere at det er tegn på at WB ikke vil tage en chance med Batman filmen og derfor har valgt en instruktør der er god til at lave "ligeud ad landevejen" film. WB vil først og fremmest have en simpel og velfortalt film uden for mange kunstneriske eller kreative armbevægelser. WB vil simpelthen ikke tage sådan en chance på nuværende tidspunkt. Det afhænger selvfølgelig af instruktør valget, men det at tage en chance kan også gå grueligt galt og er ikke ensbetydende med succes i sig selv. Joel Schumacher havde i hvert fald sin egen vision for Batman universet og det kunne jeg godt have været foruden.
Reeves er en god filmhåndværker. Hvis manuskriptet er solidt så skal han nok få en veludført film ud af det. Men for mig er Reeves ikke en auteur som f.eks. Fincher, Nolan eller Aronofsky for den sags skyld. Men jeg har det faktisk også okay med en enkel og velfortalt Batman film. Alle DCs film fra og med Man of Steel har været nogle larmende og overfyldte monstrøse skabninger, så en film der er mere nede på jorden, og rent ud sagt godt fortalt, er det DC har brug for lige nu.
Men det hele afhænger af manuskriptet. Hvis det ikke er godt nok, så kan de hyre hvem som helst uden effekt.
Fra min side af har DC allerede ramt ved siden af 3 gange i streg, så de har ikke råd til flere fejltagelser. Hvis der ikke var så mange penge på spil burde de trække i håndbremsen og få fat i nogle gode manuskriptforfattere og samle et hold af instruktører, hvor de kreative personer får tid og ro til at udvikle de næste film. Men DC har jo allerede annonceret hele deres franchise plan for de næste mange år og resultaterne indtil videre har ikke været fyldestgørende fra et anmelderperspektiv. Men BVS indtjening faldt jo også rekordhurtigt fra den første til den anden weekend, så det er altså ikke kun anmelderne der er trætte af DCs under middelmådige film.
I øvrigt er jeg en smule træt af at alting skal være en franchise i dag før den første film overhovedet er lavet. For mig er det virkelig hovedproblemet med DCs nuværende film.
Rant mode off.