16-02-2017 21:30

Kilde: www.facebook.com

disney, star wars, sci-fi, Lucasfilm, The last jedi, Star Wars: The Last Jedi

Johan Albrechtsen

Nyhed:

"Star Wars"-legetøj giver os et lille smugkig på seriens næste film

En lille reklame for et kommende stykke "Star Wars"-legetøj afslører, hvordan tre af franchisens helte tager sig ud i den kommende "Star Wars: The Last Jedi".

Der er omtrent 10 måneder til biografpremieren på "Star Wars: The Last Jedi", og eftersom vi stadig venter på filmens første trailer, er det intet under, at selv et bitte billede af noget kommende "Star Wars"-legetøj skaber et hulens postyr på internettet...

Disney har netop frigivet nedenstående billede af en tom legetøjsæske. Det vides altså endnu ikke, hvordan legetøjet kommer til at se ud, men æsken afslører til gengæld, hvordan hovedkaraktererne Finn, Rey og Poe Dameron ser ud i Rian Johnsons kommende sci-fi-opus.

Og selvom de tre helte umiddelbart ligner sig selv, så er det værd at bemærke, at den nu langhårede Rey tydeligvis er armeret med Luke Skywalkers lyssværd, og at Poe Damerons placering på emballagen formentlig er ensbetydende med, at figuren får en bærende rolle i filmen.

Johnson har i øvrigt bekræftet på Tumblr, at han tropper op til "Star Wars Celebration"-arrangementet i Orlando, USA, den 14. april. Vi får formentlig en teaser at se senest dén dag...

"Star Wars: The Last Jedi" udkommer i de danske biografer 14. december.

Kommentarer

  • Rey er nu oss' langhåret i TFA, hun har bare håret sat op. :)

    
    0
  • Rey er nu oss' langhåret i TFA, hun har bare håret sat op. :)

    Fri'syret!

    
    0
  • Obi-Rey Kenobi! 

    
    0
  • Håber hun så giver skurkene kam til håret!!! Hun var herligt cool og sej i TFA! 

    
    0
  • Håber de viser hendes patter! Det er jeg altid vild med. Altså, patter. (Hvis hun har nogn?)

    
    2
  • A Star Wars Toy story ;)

    
    3
  • A Star Wars Toy story ;)

    Den var go':-D

    
    1
  • Håber de viser hendes patter! Det er jeg altid vild med. Altså, patter. (Hvis hun har nogn?)

    Jeg tror, du har misforstået Star Wars-filmene lidt. En elev, som oplæres af en Jedi-ridder, kaldes en "padawan" - ikke en patte-dame ... 

    BN 16-02-2017 23:17
    
    3