Den 39-årige svenske instruktør Daniel Espinosa har allerede både skandinaviske og amerikanske filmhits på CV'et – deriblandt det svenske gangsterdrama "Snabba Cash" og Hollywood-thrilleren "Safe House" med Ryan Reynolds og Denzel Washington.
I denne uge er Espinosa aktuel med den stjernespækkede sci-fi/gyser/thriller "Life", som har bl.a. Ryan Reynolds ("Deadpool"), Jake Gyllenhaal ("Nightcrawler") og Rebecca Ferguson ("Mission: Impossible - Rogue Nation") foran kameraet.
Og netop Gyllenhaal og Reynolds (som har været Espinosas gode ven i årevis) var store støtter i Espinosas kamp for at gøre "Life" både overraskende og brutal. Du kan høre hvordan i Moovy TV's eksklusive interview med instruktøren.
Her kom vi også bl.a. ind på Espinosas store sci-fi-inspirationer, svenskerens forkærlighed for "science realism", samt hvor tæt han var på at sige "ja" til at instruere "Star Trek Beyond"!






