"Deadpool, Meet Cable."
En ny, legesyg trailer er landet til "Deadpool 2". I den kommende efterfølger skal Wade Wilson (Ryan Reynolds) op imod skurken Cable (Josh Brolin), som er en kriger fra fremtiden med en kringlet forhistorie, der uden tvivl nok skal blive gjort tykt grin med. Filmen introducerer os også for lejesoldatinden Domino (Zazie Beets).
Fortsættelsen har David Leitch ("Atomic Blonde") bag kameraet, og manusforfatterne Rhett Reese og Paul Wernick, som skrev den første film, har ligeledes skrevet det nye manuskript. Ud fra traileren at dømme bliver vi endnu en gang budt på vulgære jokes og grandios action!
Videoen gør blandt andet grin med et vist omtalt overskæg fra "Justice League", og man ser Deadpool lege med actionfigurer. What's not to like? Bedøm selv i traileren herunder.
"Deadpool 2" får premiere i de danske biografer 16. maj.







