Det er ikke uden grund, at den danske thriller "Den skyldige" allerede er solgt til 90 lande, da Gustav Möllers debutfilm ganske enkelt er en sensation.
Efterhånden bør der ikke være grund til at fremhæve, at dansk film lige nu er i sin tredje guldalder. Udover at en række danske filmfolk har gjort sig internationalt bemærket – hvad end det er garvede kameramænd (og kvinder), lyddesignere, komponister, skuespillere og instruktører – har en særdeles lovende generation brudt igennem isen. På tværs af genrer, spille-, kort- og dokumentarfilm synes niveau og alsidighed højere og mere forfriskende end nogensinde, hjulpet godt på vej af talentudviklingsordningen New Danish Screen. Og det er svært at få armene ned, især med Sundance publikum-vinderen "Den skyldige" som produkt af New Danish Screen-ordningen, samtidig med at filmen giver et uafrysteligt comeback til Jakob Cedergren som leading man.
Cedergren er Asger Holm, en mildest talt temperamentsfuld gadebetjent, der mod sin vilje er sat til at besvare 112-opkald. Hvad der skulle være sidste begivenhedsløse aften ved telefonen får en uventet drejning, da en kidnappet kvinde ringer. Asger kaster sig ud i en nervepirrende jagt på offer og gerningsmand med telefon og snarrådighed som eneste redskaber. Dog viser forbrydelsen sig at være langt mere kompleks end først antaget, hvor dét at udpege den skyldige både udvikler sig til en kamp på tid og med sin andel af moralske konsekvenser.
Optaget over kun tretten dage med tre kamera på én lokalitet følges Jakob Cedergren i hvert eneste billede i tykt og tyndt over 85 minutter. One location-film er én af mediets allersværeste discipliner, og alle forsøg på at ramme plet med genren er bestemt ikke alle lige vellykkede. Gustav Möller løser imidlertid opgaven på så bemærkelsesværdig vis, at den unge instruktørs debutfilm bør fremhæves som et af de mest fornemme bud på genren til dato.
Tag ikke fejl – det her er Jakob Cedergrens film. Fra plakat til sluttekster ejer den 45-årige skuespiller hvert eneste frame med en vanvittig intens rejse ind bag uniformen, langt ind i hjerte og sind på en desperat og nedbrudt mand. Vekslende mellem det underspillede, aggressive og snu som street wise-gadebetjent, der tager alle kneb i brug for at fange forbryderen, understreger den svenskfødte med præstationen som Asger Holm, at han er én af sin generations allerbedste skuespillere. Filmens anden egentlige hovedrolleindehaver er lydsiden. Ud over stemmerne i den anden ende af røret med navne som Johan Olsen, Omar Shargawi og Laura Christiansen i knoglen kommer vi ikke udenom det fabelagtige lyddesign. "Den skyldige" foregår ganske vist på en politistation. Lydsiden skaber og levendegøre dog et så overbevisende rum, at filmen sagtens kunne opleves som et lydspil – helt uafhængigt af filmens eller perfekt komponerede levende billeder.
Dynamisk klipning er et andet ekstremt vellykket element i "Den skyldige", der udgør den sammenlagt mesterlige thriller. Nøje skift mellem ekstreme close ups af en sveddryppende betjent, der kæmper for at redde sig selv, gennem redningsaktionen af en kidnappet kvinde, rolige passager og bogstaveligt talt rødglødende raserianfald tvinger publikum ud i en overraskende rørende, dog nervepirrende intens og forløsende forfaldshistorie. Opbygningen af plottet er fra start til slut så fremragende og uforudsigeligt skruet sammen, at det kreative og ekstremt gennemarbejdet håndværk værdsættes ekstra meget i gensynet.
Næsten halvanden time i selskab med praktisk talt kun Jakob Cedergren i billedet lyder muligvis som langt i spyttet. Præmissen er simpel, i hvad der må betegnes som årets bedste danske spillefilm, men hvor er det en kæmpe fornøjelse at se stor fortælleglæde og perfekt udført kreativitet på et så lille budget og med så få virkemidler. Det er ikke uden grund, at "Den skyldige" allerede er solgt til 90 lande – Gustav Möllers debutfilm ganske enkelt er en sensation.
Se Moovy TV's interview med duoen bag "Den skyldige":
