20-06-2018 15:01

creed, sylvester stallone, Michael B. Jordan, Dolph Lundgren, boksefilm, creed 2, Creed II

Rasmus Drews

Trailer:

Første hårdtslående trailer til "Creed II"!

I filmen skal den nye letvægts-champ Adonis Creed op imod Viktor Drago – søn af Ivan Drago.

Michael B. Jordan og Sylvester Stallone vender i "Creed II" tilbage i deres roller som hhv. Adonis Creed og Rocky Balboa. Den første trailer til filmen er netop udgivet og kan ses herunder.

I filmen skal den nye letvægts-champ Adonis Creed op imod Viktor Drago – søn af Ivan Drago, som Rocky Balboa sendte til tælling i "Rocky IV" fra 1985. Dragos søn spilles af den rumænsk-tyske bokser Florian Munteanu, og også farmand i form af Dolph Lundgren dukker op i filmen.

Sylvester Stallone høstede stor hæder for sin rolle i "Creed" – herunder en Golden Globe og en Oscar-nominering for bedste birolle – hans første nominering siden "Rocky" fra 1977. Stallone har også været medforfatter på fortsættelsen, der instrueres af Steven Caple Jr.

"Creed II" har premiere til november.

Kommentarer

  • Ligner måske mere Rocky IV end Creed (I) Men hvis den så i det mindste bliver lige så fjollet underholdende som førstnævnte, tager jeg det med:)

    
    0
  • Det er en af de få film jeg har set frem til i år. Fed stil, men måske tager den sig selv lidt for alvorligt, håber jeg ikke. Blev lidt skuffet over at man ikke så bare et lille glimt af Dolph Lundgren :(

    
    0
  • Jeg skal helt sikkert se den, men musikken var godt nok noget fesen.

    
    0
  • Jeg skal helt sikkert se den, men musikken var godt nok noget fesen.

    Ja vi mangler noget Survivor’ish:-D

    
    0
  • Jeg så den første Creed på flyet til USA, og den var da helt ok, men jeg må indrømme, at jeg ikke ser noget behov for flere film i Rocky-universet, medmindre...

    de faktisk tør gøre noget nyt - som for eksempel at lade Rocky faktisk dø af kræft eller noget, som virker til at have lidt større konsekvenser. 

    
    0