Den er alt, alt for lang.
Om det er berettiget, at filmen er så lang, som den er, for at retfærdiggøre bogen bag, skal jeg ikke kunne sige, da jeg ikke kender den. Jeg fik dog tanken, at bare de store kunstneriske dygtige instruktører, som her Paul Thomas Anderson, indimellem kunne undlade at være så forbandet forelskede i egne værker, at de ikke kan rationere "bedriften", så den er værd at følge med i hele vejen.
Der er nemlig masser af gode ideer, sjove påfund og god stemning i denne aparte og egentlig ganske flotte krimikomedie med et endda velspillende cast af dygtige og karismatiske skuespillere. Men den er alt, alt for lang.
Se også: Afstemning: Bedste Paul Thomas Anderson-film?
Flere scener trækkes ud uden at byde på andet end spilletid, så man begynder at småkede sig. Særligt i sidste halvdel trædes der vande, hvor især den sidste halve time totalt fjerner den sidste rest af interesse, jeg måtte have haft i at følge med.
Desværre, for der var ellers umiddelbart masser at komme efter.
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.






