26-12-2015 12:27

Kilde: www.latino-review.com

marvel, Avengers, imax

Lars Dorland

Nyhed:

"Avengers: Infinity War"-filmene bliver skudt i IMAX-format

Den populære instruktørduo Anthony og Joe Russo er så småt færdige med arbejdet på "Captain America: Civil War". Arbejdet på den film har vist dem nogle nye muligheder for, hvordan de kan lave de kommende "Infinity War"-film. 

Den populære instruktørduo Anthony og Joe Russo er så småt færdige med arbejdet på "Captain America: Civil War" og har på den film fået lidt erfaring med at skyde i IMAX-formatet. Hele 20 minutter af filmen vil således være ekstra skarp og godt egnet til de ekstra store IMAX-lærreder.

I et interview med et kinesisk magasin kunne de afsløre, at de derfor har fået mere blod på tanden og har besluttet sig for at filme hele "Avengers: Infinity War" på dette tungere format. "Avengers: Infinity War" produceres sammenhængende, men skal blive til to film, som vil blive sendt i biograferne i sommeren 2018 og 2019.

Da Joe Russo fortalte om beslutningen, sagde han: "Jeg føler, at dét, som gør film specielle i dag, er widescreen-formatet. Grunden til, at du forlader dit hjem og går i biografen er for netop at få den oplevelse, du ikke kan få derhjemme." 

Kommentarer

  • Interessant at han fremhæver widescreen i en Imax-kontekst, da det jo er næsten kvadratisk :)

    
    2
  • Interessant = mærkeligt.

    
    0