"Babylon 5" foregår ikke blot 250 år ude i fremtiden – i virkelighedens verden var tv-serien også forud for sin tid tilbage i 1990'erne. I dag er sendefladen fyldt med tv-serier, der afvikler lange fortællinger på tværs af flere sæsoner, men før årtusindskiftet blev flimmerkassens føljetoner pålagt at være episodiske. Alle uindviede, zappende seere skulle kunne følge med, før dvd'er, internettet og streaming gjorde det nemt at holde sig ajour. Jo, før "Babylon 5" havde trendsættende tv-serier som "Twin Peaks" og "The X-Files" allerede eksperimenteret med længerevarende fortællinger, men slet ikke i samme omfang som "Babylon 5". Med sin exceptionelle, sammenhængende saga fik "Babylon 5" konsolideret tv-mediets potentiale som grobund for vidtstrakte historier.
Året er 2258, og menneskeheden er ved at komme til hægterne igen ti år efter en katastrofal krig med de såkaldte Minbari – en race af stærke og stærkt spirituelle rumvæsner, som var lige på nippet til at destruere Jorden og sejre, da de af ukendte årsager pludseligt overgav sig. Den kostbare konflikt inspirerede jordboerne til at bygge rumstationen Babylon 5, hvor galaksens racer kan mødes, skabe diplomatiske forbindelser og i fællesskab værne om freden i Mælkevejen. Men naturligvis bliver freden truet – bl.a. af sadistiske terrorister, udspekulerede sammensværgelser og en mytisk, krigerisk race, The Shadows, der begynder at røre på sig efter tusind års eksil.
Her har vi blot dykket et par millimeter ned i seriens ocean af sideløbende historier. Men det ville også være en skam at afsløre mere, for en af seriens største styrker er dens uforudsigelighed. Allierede bliver modstandere, ærkefjender bliver perlevenner, krige starter og slutter, små bifigurer blomstrer, hovedpersoner lader livet, og henkastede bemærkninger og bitte begivenheder viser sig (ofte adskillige år senere) at have altafgørende betydning. Seriens skaber, J. Michael Straczynski, har ofte beskrevet "Babylon 5" som ”en roman på tv”, og netop som kapitlerne i de allerbedste bøger, fremstår seriens fem sæsoner som én homogen masse, der i dén grad belønner sin "læsers" opmærksomhed og tålmodighed.
Undertiden bliver dén tålmodighed dog sat på prøve. Den første sæson er ujævn og tydeligt sinket af al den information, den skal formidle, før den godt halvvejs endelig kommer op i gear. Da seriens bagmænd fik at vide, at de næppe ville få en femte årgang, skruede de gevaldigt op for tempoet og udredede de fleste løse tråde allerede i seriens fjerde sæson, og derfor træder den femte – forståeligt nok – ofte vande. Straczynski burde også have haft en "ekstern censor" til at fortælle ham, at hans højtravende dialog indimellem tangerer det cheesy, og seriens relativt lave budget forhindrer til tider kulisser, kostumer og makeup i at matche skuespillernes og filmmagernes høje niveau.
Men seriens jævnligt Emmy-nominerede fotografering tager til gengæld kegler, og det samme gør flere af de storladne dueller mellem alskens mægtige rumskibe – på trods af de noget forældede computereffekter. Størstedelen af "Babylon 5" er simpelthen rendyrket guld. Ud over at være et følelsesladet, grandiost sci-fi-epos, der elegant og sobert udforsker komplekse tematikker som politik, krig og tro, så er historiens store armbevægelser aldrig tæt på at skubbe personerne ud i plottets periferi.
Og hvilket pragtfuldt persongalleri – spækket med fascinerende, flerdimensionale rumvæsner og homo sapiens og anført af John Sheridan: Genrens formentlig mest karismatiske kaptajn næstefter Han Solo og James T. Kirk, der spilles af en veloplagt Bruce Boxleitner (fun fact: hvis du siger hans efternavn virkelig hurtigt, så lyder det som Buzz Lightyear!). Og Sheridan og Co. bakser ikke blot med galaktiske gnidninger, men også med almene, menneskelige dilemmaer som frygt, bedrageri, afhængighed, kærlighed, had, livet og døden. Seriens store konflikter og momenter batter, netop fordi Straczynski supplerer det virkelighedsfjerne med det virkelighedsnære, det utrolige med det troværdige. Derfor køber vi Straczynskis univers, som danner rammen om 4.629 minutters udsøgt underholdning, som ingen seriøs sci-fi-fan må gå glip af.
BILLEDE & LYD
"Babylon 5" har desværre aldrig set synderlig godt ud på dvd, og det er der en meget god grund til: Serien blev oprindeligt skudt i 16:9 (1.85:1), men alle de indstillinger, som indeholder computergrafik, blev færdiggjort i 4:3 (1.33:1). Det betyder, at hver gang der optræder et skud med computereffekter, så har man været nødt til at forstørre 4:3-billedet, så det kunne udfylde hele 16:9-billedrammen ligesom resten af det pågældende afsnit. Det betyder ikke kun, at billedets top og bund indimellem beskæres (heldigvis er der dog ingen vigtige detaljer, der går tabt, eftersom seriens 3D-animatorer godt vidste, at serien måske en dag ville blive lanceret i 16:9 og derfor designede deres billeder med dette in mente), men også at billedsidens kvalitet og skarphed selvfølgelig daler markant, fordi billedet bliver kunstigt forstørret og udstrakt.
Seriens "uforstørrede" skud – som formentlig udgør 85-90% af "Babylon 5" – ser dog generelt ganske fornuftige og skarpe ud på dvd. Støj, snavs og edge-enhancement forekommer indimellem, men aldrig i et distraherende omfang, og både kontrasten og farvegengivelsen er fin. Dolby Digital 5.1-lydsporene er også udmærkede uden at være tilnærmelsesvis lamslående. Serien har 20 år på bagen, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at seriens lydbillede ikke er på højde med nyere seriers ditto – al lyd, musik og dialog går dog klokkeklart igennem, men lydeffekterne savner ofte punch, baghøjtalerne er relativt tavse, og jeg bemærkede ingen nævneværdige panoreringer.
EKSTRAMATERIALE
Æsken indeholder i alt 30 dvd-skiver, som rummer alle seriens 110 afsnit plus en masse seværdigt (og lytteværdigt) ekstramateriale. J. Michael Straczynski har indtalt kommentarspor til flere af seriens nøgleafsnit, og "Babylon 5"-skaberen disker op med en masse interessante anekdoter og overvejelser omkring seriens tilblivelse og overordnede historie. Naturligvis bør man ikke lytte til mandens udtalelser, før man har fordøjet hele serien.
Derudover har flere af seriens skuespillere også indspillet en række fremragende kommentarspor, og selvom skuespillerne er markant mere fjogede og useriøse end Straczynski, så er det sgu svært ikke at more sig kosteligt i selskab med de gemytlige mænd og kvinder, der har en lige så stærk kemi bag kameraet som foran det, og som tydeligvis nyder at tage pis på hinanden. Derudover er her flere timers udmærkede interviews med seriens bagmænd og skuespillere, som kommer godt rundt om seriens mange facetter, samt trailere til samtlige afsnit, massevis af tekst om seriens skabere og dens fiktive univers, fåtallige slettede scener samt adskillige minutters morsomme fraklip.
