Matt Reeves har angiveligt færdiggjort manuskriptet, men det er stadig usikkert, om Ben Affleck gentager rollen.
DC-filmen "Aquaman" nyder i øjeblikket stor succes på verdensplan, hvor filmen indtil videre har indtjent godt 850 mio. dollars.
Se også: Matt Reeves' "The Batman" kan ende som en detektiv-film
Og her i det nye år kan fans se frem til DC-film som "Shazam!" og Todd Phillips' "Joker"-film med Joaquin Phoenix i rollen som nattens ridders kridhvide ærkefjende.
Men det er noget tid siden, at vi har hørt noget nyt om Matt Reeves' film omkring netop Batmans egen film: "The Batman". Men ifølge The Hollywood Reporter har Reeves for nylig indleveret sit færdige manuskript, og DC og Warner Bros. vil gerne have optagelserne skudt i gang i november.
Vi er dog endnu ikke 100% sikre på, at Ben Affleck vender tilbage til rollen, som han bl.a. spillede i "Batman v Superman: Dawn of Justice" og senest Zack Snyders "Justice League", som i dén grad underpræsterede ved billetlugerne.
Men eftersom optagelserne til "The Batman" går i gang inden årets udgang, får vi formentlig et endeligt svar omkring Afflecks mulige medvirken snart.







