På Instagram lokker Will Smith med et første sneakpeak på de kendte narkobetjente fra Miami.
Mike Lowrey og Marcus Burnett, som man kender dem fra "Bad Boys"-filmene, teamer op i en cocktail af humor og action, når tredje film indspilles. Will Smith har i denne uge smidt det første billede op på Instagram fra det, der senere skal blive "Bad Boys for Life". Billedet kan ses herunder.
I den kommende film fortsætter jagten på de ulovlige stoffer. Denne gang skal den dysfunktionelle duo og deres hold fange den hårdkogte leder af et kartel.
Den tredje film i rækken optages nu og forventes at ramme biograferne til januar 2020.








