Plottets tåbeligheder når nye højder i tredje kapitel om John Wick.
Moderne actionfilm er inde i en lidt svær periode. Superheltefilm optager det meste af Hollywood-producenternes energi og penge, og der er derfor ikke så meget plads til den klassiske one-man-army-actionfilm, der var populær i 80'erne og 90'erne. "John Wick"-serien har skabt en slags renæssance for denne type film. De kender til egne mangler og styrker og vælger ikke at spilde meget tid på handling og karakterer, men går i stedet all in på at skabe kreative og spektakulære actionsekvenser. For de to første kapitler i "John Wick"-serien er dette i hvert fald tilfældet. "John Wick 3" er derimod et skuffende actionspektakel, hvis visuelle stil er det eneste, der løfter filmen fra at være en gængs actionfilm.
Filmen fortsætter, hvor toeren slap. John Wick (Keanu Reeves) er på flugt og har hele New Yorks kriminelle underverden på nakken. Han er erklæret persona non grata af sine tidligere, kriminelle kollegaer og skal nu forsøge at overleve tonsvis af lejemordere, der vil likvidere ham. Det tvinger ham til at hive fat i gamle kontakter i en desperat søgen efter hjælp og tilflugt fra det vidtspændende kriminelle net. Filmen byder på alskens lokationer – fra smukke teaterbygninger til afrikanske ørkener – der fungerer som eksotiske og gribende kulisser for John Wicks flugt.
De første 20 minutter er en sand fornøjelse. Actionscenerne er kreativt skruet sammen og benytter miljøet på bedste Jackie Chan-vis – specifikt i en scene i et gammelt krigsmuseum, der involverer antikke knive. Rækken af de efterfølgende dialogscener får dog filmen til at knække fuldstændig. Dialog og grundfortællingen har nu aldrig været prioriteret højt i de forrige film, men plottets tåbeligheder når nye højder i tredje kapitel om John Wick. B-film-fortællingen overforklares, og plot points, der ellers ville kunne anses som charmerende kitschede, ender som irriterende og åndssvage bekvemmeligheder.
Tåbelighederne siver sig desværre også ind i filmseriens styrke, nemlig actionscenerne. Efter at være blevet stopfodret med konsekvensløse scenarier, hvor håndlangerne, der forsøger at dræbe vores hovedperson, er reduceret til omvandrende skydeskiver, bliver man som seer uengageret og rastløs efter oprigtig spænding. Interessen ophører, efter Wick kyles igennem firsindstyvende glasruder, uden at der sker ham noget.
Udover de første 20 minutter er fotograferingen filmens absolutte højdepunkt. Vi kan som danskere være stolte af Dan Laustsens flotte stykke arbejde. Keanu Reeves og co. bliver stilfuldt og farverigt iscenesat, hvilket løfter de repetitive actionscener og gør dem visuelt stimulerende. Skuespillet skal desuden også roses fra de store skuespillere Keanu Reeves, Laurence Fishburne og Ian McShane. Det samme kan desværre ikke siges om resten af castet, herunder en knap så imponerende Halle Berry.
En hæsblæsende start evner ikke at fastholde spændingen den resterende tid – med i alt 130 minutters spilletid. John Wick træder ind i en parodisk fase med det tredje kapitel i serien. Hvor de første to film formåede at fastholde charme og stil i deres actionsekvenser, eksekverer den tredje film et godt actionkoncept på en billig og uinteressant måde – trods den æstetisk tilfredsstillende fotografering.
Moovy TV har interviewet den danske "John Wick"-fotograf Dan Laustsen om hans arbejde på filmen:
