Den bruger muligvis en masse gammelkendte virkemidler og klichéer, men den får dem til at fungere.
Jeg har udviklet en skepsis over for tv-horrorserier, da jeg efter at have set blandt andet et par sæsoner af "American Horror Story" ikke følte, at et sådant koncept som gysergenre holdt til så lang en spilletid uden at blive trættende og udvandet. Men efter flere anbefalinger gav jeg alligevel denne her en chance og heldigvis for det.
Den bruger muligvis en masse gammelkendte virkemidler og klichéer. Men den får dem til at fungere – og det endda rigtigt godt. Sine steder kan det muligvis blive rigeligt repeterende. Alligevel fungerer det mestendels, ganske enkelt fordi persongalleriet er så fint skrevet og veludviklet.
Det er muligvis ikke, fordi karaktererne sætter sig dybe spor i én, men man fatter sympati og føler hurtigt en relation til dem, deres indbyrdes bindinger, og det bliver bærende helt frem til slutningen.
Med hensyn til så netop slutningen, så er serien dog også ved at tabe det hele på gulvet igen i sidste afsnit. At skrive en god slutning er muligvis krævende, og her lykkes det i hvert fald ikke. Slutningen skuffer ved at fremstå klodset, moraliserende og som en løftet pædagogisk pegefinger, der trak det samlede indtryk ned.
Heldigvis et indtryk, der havde ligget på et ganske højt niveau indtil dér. Så derfor er denne "tvtisering" inspireret af Shirley Jacksons paranormale roman stadig tiden værd.
