Vi har haft den før. Film lever i bedste velgående. Blot ikke indenfor den mest gængse mainstream. Så jeg kan være i tvivl om hvilke typer du hentyder til er lort?
Jeg mente i dette tilfælde ift. blockbuster-kategorien. Markedet, markedsføring, politisk agenda og produktionskontrol har ændret sig voldsomt de sidste 10-15 år. Disse fire parametre håndteres næsten som om, at der var lavet SOP'ere på dem (hvilket der sikkert er). Jeg vil lige knytte er par få ord til disse 4 fire.
Markedet: "Flytningen" var den første amerikanske film (og blockbuster), som slog igennem på det kinesiske marked. Derefter begyndte studierne at implementere ting, som appellerede til dette segment. I dag har studierne en hel manual med ting, som de gerne følger, såsom at have asiatiske skuespillere med. En vigtig ændring er også, at flere unge mennesker har flere penge i dag - derfor spilles der yderligere efter nogle regler, for at høsten bliver så god som muligt. Konkurrencen på underholdningsmarkedet er blevet meget meget større end tidligere, derfor er..
Markedsføring: eskaleret ud i ren gorilla warefare i nogle situationer, for at nu ud til publikumet. Nu markedsføringensbudgettet i disse produktioner, som tommelregel, ligeså stort som selve produktionsbudgettet. Det giver anledning til at der spilles efter nogle uetiske spilleregler, såsom at presse/diktere biograferne til at efterleve nogle beskidte krav. Osv. Det synes jeg personligt ikke er i orden. En anden ting er, at der satses mere på 'brand recognition' end på klasse-A skuespillere/stjerner. Dette betyder bla. at vi får flere serie/ensartet produktioner.
Politisk agenda: Især efter Leni Riefenstahl osv. gik amok med propaganda/politisk agendaer i 30'erne, er det sidenhen blevet ganske normalt i underholdningsindustrien at flette politiske dagsordner ind i storfilm, som når ud til det brede publikum. Dér synes jeg at Disney er storslemme. Desuden brygger Disney kun på gamle succeser.... Derfor ville Hollywood være meget bedre sted foruden imo.
Produktionskontrol: Efter budgettet stak helt af på nogle produktioner i 90'erne grundet uforudsigelige produktionsforhold, var green/blue-screen produktioner en nærliggende løsning. Dette har medført flere sygdomme i min optik. Bla. at prioritering af budgettet i 'post-production' er øget, og at budgettet 'pre- og production' er reduceret. Ikke en vægting, der følger min æstetik. Osv.
Det er ikke noget der ikke er set før, selvom skalaen er større. Essentielt er det præcis det samme som MGM gjorde i 20'erne og 30'erne: lavede film som appellerede så bredt som overhovedet muligt, indenfor ekstremt stramme rammer.
Men som det er tilfældet med andre typer af medier, så husker historien alle de fede ting, men glemmer alt det skidte. Så nej, det er ikke mere ligegyldigt end 2-3 andre punkter i historien.
Heldigvis kommer der stadig gode film ud af Hollywood, selvom det kan se ud som om, at der langt mellem snapsene, når det kommer til kreativitet og originalitet og så er der jo en kæmpe verden af film udenfor Hollywood. På årsbasis produceres der mellem 3000 og 5000 film, og det taler vokser år for år, hvor blockbusters, trods hvad de fylder i mediebilledet, kun står for måske 30-40 stykker og hele USA står for måske 300-400. Så der er masser af gode film at se, man skal bare gøre lidt benarbejde selv.
Man kan måske godt koge det sådan ned, men der var forholdende på bla. overstående parametre nogle andre (og gav dermed nogle andre film) - så jeg ved ikke helt om jeg køber den.
Men der er helt sikker blevet produceret affald op igennem alle årtier i filmhistorien, ingen tvivl.
Du har måske ret. Og jeg har samme problem ift. musik. De gode produktioner (for mit vedkommende) drukner sikkert i mængden, men ift. blockbusters, så er der ikke meget nyt at komme efter pt. Det klassiske instruktør-ordsprog; "bigger budget less freedom" er sigende her.
