Måske gik Christian Bales julekort tabt i posten?
For selvom Eric Roberts spillede over for Bale i Christopher Nolans "The Dark Knight", hvori Roberts spillede den gemene gangsterboss Sal Maroni, så blev han åbenbart ikke blæst omkuld af waliserens arbejde foran kameraet.
For da Roberts blev spurgt ind til hans favorit-Batman, svarede han øjeblikkeligt og med stor entusiasme:
"Michael Keaton. Helt klart Michael Keaton. Jeg elskede Michael Keatons præstation i [Batman]. Jeg troede på ham! Han var Batman!"
Roberts' hustru, Eliza, indskød hurtigt: "Undskyld, Christian!"
Se også: Afstemning: Bedste Batman?
Keaton spillede nattens ridder i Tim Burtons "Batman" og "Batman Returns" fra hhv. 1989 og 1992. Christian Bale spillede rollen i Nolans Batman-trilogi, og Robert Pattinson kan snart opleves i rollen i Matt Reeves' "The Batman", som udkommer i juni 2021.
Men hvad tænker I? Er Keaton den bedste Batman? Er Bale? Eller måske endda en helt anden skuespiller?







