09-05-2020 04:00

Kilde: www.hollywoodreporter.com Johan Albrechtsen

Nyhed:

Boba Fett vender tilbage i 2. sæson af "The Mandalorian"

Den legendariske dusørjæger blev åbenbart ikke slugt af Sarlacc-monstret i "Star Wars: Episode VI - Return of the Jedi".

Danske "Star Wars"-fans skal stadig vente til september, før de får lov til at se Disneys populære "Star Wars"-spinoff "The Mandalorian", hvori Pedro Pascal spiller titelrollen: en dusørjæger iført omtrent samme rustning som Boba Fett.

Dusørjægeren Boba Fett var blot en lille bifigur i "Star Wars: Episode V - The Empire Strikes Back", men hans cool attitude og look gjorde ham alligevel enormt populær. Så populær, at mange fans ærgrede sig over, at karakteren tilsyneladende døde tidligt i "Star Wars: Episode VI - Return of the Jedi", hvor Fett blev skubbet af Han Solo og røg ned i gabet på ørkenmonstret Sarlacc.

Læs også: 3. sæson af "The Mandalorian" er allerede i produktion

Fett kravlede dog ud af Sarlacc i det gamle "Star Wars"-bog-/tegneserieunivers, og der gik også længe rygter om, at The Mandalorian i virkeligheden var en maskeret Boba Fett. Fett var i øvrigt for år siden udset til at få sin helt egen spinoff-spillefilm.

Men nu vender den rigtige Boba Fett altså tilbage i sæson 2 af "The Mandalorian" – han spiller dog ikke en afgørende rolle i sæsonens historie.

I "Star Wars: Episode II - Attack of the Clones" fandt vi ud af, at Boba i virkeligheden var en klon af sin far, Jango, som blev spillet af Temuera Morrison. Og netop Morrison gentager rollen som Fett i "The Mandalorian".

Rollen blev oprindeligt spillet af Jeremy Bulloch i de gamle "Star Wars"-film, mens Jason Wingreen indtalte Fetts replikker. Men da den oprindelige "Star Wars"-trilogi udkom på dvd i 2004, blev Wingreens stemme erstattet med Morrisons.

2. sæson af "The Mandalorian" udkommer på Disney+ til oktober, hvor streaming-tjenesten efter planen også er blevet tilgængelig i Danmark.

Kommentarer

  • This will be a week long remembered. It has seen the end of “The Clone Wars” and the return of Boba Fett....

    
    1
  • Kampen mellem Jango Fett og Obi Wan var ret godt lavet :-)

    
    0
  • ..er der nogen, der ved hvor meget Pedro Pascal egentlig var med i første sæson?

    
    0
  • ..er der nogen, der ved hvor meget Pedro Pascal egentlig var med i første sæson?

    Udover de store stuntscener, så var han inde bag masken, han tog sågar ikke masken af til groupshot.

    
    1
  • Udover de store stuntscener, så var han inde bag masken, han tog sågar ikke masken af til groupshot.

    Så-øh alt i alt, knap en uge på "job". Ikke dårligt

    EDIT: HOV!? Skal lige siges, at jeg holder MEGET af diverse stemmeskuespillere.  

    
    1