14-06-2020 09:00

Kilde: filmmusicreporter.com

filmmusik, Junkie XL, score, king kong, Godzilla, Godzilla vs. Kong, musik, Tom Holkenborg

Johan Albrechtsen

Nyhed:

"Mad Max: Fury Road"-komponist skal lave musikken til "Godzilla vs. Kong"

Hollandske Tom Holkenborg, også kendt som Junkie XL, er med om bord på monsterfilmen, som i øvrigt er blevet udskudt til 2021.

Det storstilede opgør mellem Godzilla og King Kong var oprindeligt udset til at lande i biograferne til marts, hvorefter det blev udskudt til november, men nu får "Godzilla vs. Kong" altså først biografpremiere i maj 2021.

Filmen, der instrueres af Adam Wingard ("You're Next", "Blair Witch") fungerer både som en fortsættelse til "Kong: Skull Island" og "Godzilla II: King of the Monsters".

Samtidig er det kommet frem, at den hollandske musiker Junkie XL (med fødenavnet Thomas Holkenborg) komponerer filmens soundtrack.

Junkie XL's sange blev ofte brugt i film, før han senere blev en fuldbyrdet filmkomponist. Han har tidligere lavet musikken til bl.a. "Mad Max: Fury Road", "Deadpool" og "Alita: Battle Angel".

"Godzilla vs. Kong" er dog ikke den første film, der smider de to, kendte filmmonstre ind i bokseringen. I 1962 udkom den japanske "King Kong vs. Godzilla", som havde et lidt mindre special effects-budget end nyere Hollywood-blockbusters:

Kommentarer

  • Episk trailer til en monsterunderholdende film. Den nye Hollywood version får noget at leve op til!

    
    1