23-07-2020 13:50

Kilde: nerdist.com Nicki Jensen

Nyhed:

"Star Wars"-lignende designerbiograf tager kampen op mod corona

Ōma Cinema giver nyt håb i mørke tider.

Film skal som bekendt ses i biografen. Derfor er det i sandhed en tid, hvor filmelskere over hele verden med rette er bekymrede over coronavirussens indvirkning på nedlukning af biografer og filmindustriens tøven ved at udsende storbudgetsfilm som "Tenet" og "Mulan".

LÆS OGSÅ: AMERIKANSK AVIS: "TENET" UDKOMMER I DANMARK 26. AUGUST

Biograferne er truet på deres levebrød, og noget tyder på, at der skal nytænkning og alternativt design til at slå tilbage. Parisiske Ōma Cinema har i hver fald valgt at tage skeen i anden hånd – eller ville det være mere passende at sige lyssværdet? Den kommende designerbiograf ligner nemlig til forveksling senatet fra "Star Wars"-filmene.

Ud over at designet af biografsalen er yderst elegant og i stil med, hvordan teatre er ofte opbygget, så er biografen  tilpasset corona-restriktionerne. De traditionelle stolerækker på gulvet er droppet og i stedet afløst af logebokse placeret på bagvæggen med afstand imellem. Dette giver også et mere panoramisk udsyn i forhold til lærredet.

Måske er det nye design en fremtidssikring i forhold til biograferne fremover. Se promovideoen nedenfor og bedøm selv:

Kommentarer

  • Niiiiiiice

    
    1
  • Shit et design. Jeg tør ikke tænke på billetpriserne, men det ville dæleme være fedt at opleve.

    
    1
  • Det er da et fedt koncept, men det er næppe fremtiden for ret mange biografer. Med væsenligt færre billetter at kunne sælge, så må prisen blive tilsvarende større.

    
    0
  • En sej gimmick, men ikke meget andet

    0
  • Ligner noget, der kunne fungere i et IMAX Theatre - eller i et planetarie.

    0
  • Håb om hvad? Det der - er lort.

    
    1
  • This is how democracy dies... 

    
    0