04-10-2020 08:00

Kilde: variety.com

Vin Diesel, fast & furious, Fast & Furious 9, corona, covid-19

Johan Albrechtsen

Nyhed:

Nu bliver "Fast & Furious 9" også udskudt (igen)

"Fast & Furious 9" var allerede blevet udskudt til 2021, men fans skal altså vente endnu længere på franchisens nyeste kapitel.

"Fast & Furious 9" var oprindeligt udset til at udkomme tilbage i maj i år, men på grund af coronavirussens udbrud valgte filmselskabet Universal at udskyde filmens premiere til april 2021.

Men fordi den nyeste James Bond-film, "No Time to Die", i går blev udskudt til netop april 2021, har Universal valgt at udskyde premieren på den nyeste "Fast & Furious"-film endnu en gang for at undgå, at de to film konkurrerer om biografgængernes gunst på samme tid.

Læs også: Vin Diesel: "Fast & Furious 7" har filmhistoriens allerbedste scene

Derfor udkommer "Fast & Furious 9" først i slutningen af maj 2021 – altså to måneder senere end planlagt og et helt år efter filmens oprindelige premieredato.

"Fast & Furious 9" instrueres af Justin Lin, som stod bag seriens 3., 4., 5. og 6. kapitler. Foran kameraet vender bl.a. Vin Diesel, Michelle Rodriguez, Charlize Theron, Helen Mirren og Tyrese Gibson tilbage, mens skuespillere som John Cena og Michael Rooker for første gang tropper op i franchisen. Filmens lange og actionfyldte trailer kan ses her.

Spørgsmålet er, om filmholdet måske vil bruge den ekstra ventetid på at udskifte alle de scener i filmen, hvor coronaøl figurerer:

Kommentarer

  • De kan smide den lige i skraldespanden! ;P

    
    0
  • Det er lige til at blive sløv & apatisk over.

    
    0
  • Det er lige til at blive sløv & apatisk over.

    Det er Vin Diesels nye karriere som sanger også.

    youtu.be/1deMR8Qg67Y

    
    0
  • Det er Vin Diesels nye karriere som sanger også.

    youtu.be/1deMR8Qg67Y

    Ja Diesel sælges billigt for tiden :-D

    
    0