13-12-2020 09:00

Kilde: movieweb.com

fantasy, Ron Howard, warwick Davis, Willow, Disney Plus

Thomas Fenger

Nyhed:

Fortsættelsen til "Willow" udkommer i 2022

Warwick Davis er klar til at gentage glansrollen som troldmanden Willow i den kommende serie, der foregår årtier efter den originale fantasyklassiker.

I oktober kom det frem, at George Lucas og Ron Howards fantasyklassiker "Willow" får en efterfølger i serieform på Disney+.

Serien finder sted mange år efter begivenhederne i den oprindelige film fra 1988, og heldigvis har Warwick Davis takket ja til at gentage rollen som den godmodige Willow Ufgood med de magiske kræfter.

Læs også: Disney overvejer at udgive "Pinocchio", "Peter Pan & Wendy" og "Cruella" direkte på Disney+

Fans kan nu glæde sig til 2022, hvor fortsættelsen omsider får premiere på Disneys populære streamingtjeneste.

Ron Howard ("Solo: A Star Wars Story") er denne gang med om bord som executive producer, mens instruktionen af seriens pilotafsnit er lagt i hænderne på Jon M. Chu ("Crazy Rich Asians").

"Willow"-serien får manuskript af Jonathan Kasdan ("Solo: A Star Wars Story") og Wendy Mericle ("Arrow"), og eventyret vil efter sigende introducere en række helt nye karakterer, samtidig med at historien angiveligt trækkes i nye og spændende retninger.

Kommentarer

  • Hail to the King baby!

    
    0
  • Hail to the King baby!

    Den er længe ventet :-)

    
    0
  • "Willow", det er da der Mad Martigan navnet kommer fra, ikke?

    Fin film, selv for en ikke-fan der så den igen for ganske få uger siden....

    0
  • "Willow", det er da der Mad Martigan navnet kommer fra, ikke?

    I am the greatest swordsman that ever lived!

    
    0