10-04-2021 15:00

Kilde: deadline.com

harrison ford, Indiana Jones 5, John Williams, James Mangold, Phoebe Waller-Bridge

Thomas Fenger

Nyhed:

John Williams laver musikken til "Indiana Jones 5"

Den Emmy-belønnede skuespiller Phoebe Waller-Bridge er også med om bord foran kameraet på Indys kommende eventyr.

I år er det 40 år siden, at filmkomponisten over dem alle, John Williams, bjergtog alverdens biografgængere med sit ikoniske og majestætiske score til Steven Spielbergs første Indiana Jones-film: "Jagten på den forsvundne skat".

Den legendariske maestro leverede også tonerne til de tre efterfølgere, og nu er det blevet offentliggjort, at 89-årige Williams heldigvis ikke er færdig med at skabe musik til Indys eskapader.

Læs også: "Indiana Jones"-sagaen udkommer på 4K UHD til juni

Komponisten skal nemlig lave musikken til den kommende femte film i franchisen, hvor Harrison Ford også vender tilbage i glansrollen som den pisksvingende arkæolog. 

Ford får selskab af "Fleabag"-skaberen Phoebe Waller-Bridge, der har landet en endnu unavngiven rolle i eventyret. Skuespilleren er blandt andet kendt for at have leveret stemmen til droiden L3-37 i "Solo: A Star Wars Story".

Bag kameraet har James Mangold ("Logan") overtaget instruktørstolen efter Steven Spielberg, og femte film i den populære adventure-serie får biografpremiere den 29. juli 2022.

Kommentarer

  • Er optagelserne gået i gang?

    
    0
  • Er optagelserne gået i gang?

    Optagelsene går angiveligt i gang til sommer :)

    
    0
  • Optagelsene går angiveligt i gang til sommer :)

    Okay, vildt nok. Takker:) 

    Jeg er i øvrigt glad for at Spielberg har givet tjansen videre og Mangold kan trods alt noget med visuel action, som ville klæde universet. Så håber han har et godt manus!!!

    
    2
  • Phoebe Waller-Bridge?

    Er det hende der skulle forestille at være sjov?

    
    1
  • Phoebe Waller-Bridge?

    Er det hende der skulle forestille at være sjov?

    AVS! Ikke en droid, jeg har hørt om! Godt, der ér 3.

    Med det sagt: 2008-2021 = 13 år?  Vi er nu i start 70'erne?

    ..Back to (OLD)NAZIs! Samt lidt Atlantis med Orichalcum i...så?   

    
    0
  • AVS! Ikke en droid, jeg har hørt om! Godt, der ér 3.

    Med det sagt: 2008-2021 = 13 år?  Vi er nu i start 70'erne?

    ..Back to (OLD)NAZIs! Samt lidt Atlantis med Orichalcum i...så?   

    What

    
    1