Oven på den forventede Oscar-sejr til "Sjæl" kigger vi på, om Pixars seneste film var den gyldne statuette værd.
Det føles altid særligt, når animationsgiganterne Pixar kommer med en ny film. Siden den første "Toy Story" har amerikanerne leveret rørende animationsfilm, der blander drama og komedie og taler til både de små og store. Kvaliteten har dog ikke altid været animeret fremragende, hvilket "Biler"-trilogien er et af eksemplerne på. Deres seneste film, Oscar-vinderen "Sjæl", vidner dog om, at Pixar stadig ved, hvad de laver, hvor de endnu engang har leveret en fremragende film.
Joe (Jamie Foxx) er musiklærer i folkeskolen, men har altid drømt om at være professionel jazzmusiker – selvom hans kontrollerende mor ikke just bifalder denne drøm. Men pludselig får han et tilbud om at spille sammen med en legendarisk jazzsaxofonist. Kort efter falder Joe dog ned i en kloak og dør, hvorefter hans sjæl havner i et kompliceret hinsides. Her møder han 22 (Tina Fey), en sjæl, der helst ikke vil leve det fremtidige liv, som venter på Jorden. Sammen prøver de at finde en måde, hvorpå Joe kan vende tilbage til Jorden og livet, som 22 også lærer om undervejs.
"Sjæl" er en film om dannelse. Om hvem vi er som mennesker, vores tid på jorden og vores personlige drømme. Instruktør Pete Docter dykker ned i eksistentialisme, der til tider er på kanten af at være dyster, men alligevel livsbekræftende. Ligesom i "Toy Story 3" har filmen et næsten universelt budskab om livsoplevelsen og om at udleve sine passioner. Næsten, da emnet i denne omgang måske er en for stor mundfuld for de små. Hvilket de dog nok tilgiver, da filmen stadig er rig på humor og energi.
"Sjæl" er sjov med en smittende humor, der er svær at modstå. Dertil er der kemien mellem Jamie Foxx og Tina Fey, der er perfekt. Sammen med et cast, hvor alle som én er fremragende. For slet ikke at tale om animationen. Dette er ikke blot den pæneste Pixar-film hidtil, men også en af de mest visuelt kreative film, de har skabt, hvor det hinsides især er et visuelt spektakel. Jon Batiste leverer fremragende jazz, der forhåbentligt kan skabe nyfunden interesse for genren. Han bliver også flot suppleret af Nine Inch Nails-duoen Trent Reznor og Atticus Ross, der efterhånden har vist sig at være den perfekte musikalske duo. At de tre herrer også vandt en Oscar for deres arbejde er yderst velfortjent.
Filmen er ganske enkelt medrivende. Både hvad angår humor, men også følelser. Enkelte sekvenser er direkte hjerteskærende, hvor tårerne får frit løb. Både fordi karaktererne er velskrevne, men også fordi Pete Docter og kompagni læner sig op ad en carpe diem-kliché, som de så vender på hovedet til at stille livets svære spørgsmål. Refleksion over livet er uundgåeligt, følelser og drømme kommer i mange former, og det tør Pixar godt kaste sig ud i. Få film rammer så dybt og emotionelt som "Sjæl".
"Sjæl" er ikke perfekt. Men tag ikke fejl: Det er en fantastisk film, som fuldt fortjent fik sin Oscar. Skuespillet er perfekt, humoren er smittende, animationen er vidunderlig, og jazzen spiller. Pixar viser endnu engang, at de fortjener deres omdømme. Få kan skabe humor, der appellerer til alle aldre, og når Pixars jazzorkester af dygtige animatorer og historiefortællere spiller, er det uden fejl. Her rammer musikken dybt ind i hjertet og sindet i en tankevækkende filmoplevelse, der fuldt ud fortjener sin Oscar som årets bedste animerede film.
