Zack Snyders seneste zombie-extravaganza er mere savlende end bidende, mere død end levende og rådden ind til benet.
Der har været meget snak om Zack Snyder i løbet af det sidste halve år. Superhelteinstruktøren så sin nærmest mytiske udgave af "Justice League" realiseret ved hjælp af en utrolig ihærdig fanbase. Nu drager Snyder dog tilbage til sine aner, hvor menneskekødsspisende zombier bevæger sig sultne rundt i byens gader. Hans genindspilning af "Dawn of the Dead" fra 2004 har opnået mesterværksstatus hos os zombie-elskere, og ved første øjekast kunne "Army of the Dead" følge i de selvsamme døde fodspor. Men nej, Zack Snyders store Netflix-film er ikke andet end en livløs skal af en film, der burde modtage en kugle i cortexen for at sikre dens død.
I vaskeægte Snyder-stil vises der i slowmotion, hvordan Las Vegas bliver offer for et zombieudbrud. Regeringen formår at indespærre området, men inde i byens mange kasinoer ligger der en ufattelig sum penge, som hotelejeren Bly Tanaka vil have. Han hyrer en flok hårdkogte lejesoldater ledt an af Scott Ward, som drømmer om et nyt liv uden action. Men når Tanakas 12, eller hvor mange de nu end er, bevæger sig ind i Las Vegas for at begå det største og farligste kup nogensinde, står de ansigt til ansigt med døden – og hans hær.
Det er ikke første gang, at zombie-subgenren kombineres med andre genrer. Edgar Wrights perfekte "Shaun of the Dead" tager den skønherlige beskrivelse zomromcom, eftersom den placerer en romantisk komedie under en zombie-apokalypse. Hvor Wright skaber karismatiske karakterer, oceaner af oneliners og stilistisk enestående sekvenser, gør Snyder det diametralt modsatte. Denne kedsommelige kupfilm er fuld af endimensionelle individer, hvis personligheder og skuespil fremkommer mere ligkoldt end de levende døde. Og Snyders overdrevne brug af slowmotion mister al sin pondus, når effekten bruges til komik, action, spænding og, ja, credits.
Endnu værre forsøger "Army of the Dead" at være sjov – ikke nødvendigvis på "Shaun of the Dead"-måden, men nok nærmere som "Ocean's Eleven". Store muskler, store egoer og stor pengelyst skaber sarkastiske svinere, men alle rammer de ved siden af – en sætning, der faktisk kunne opsummere filmen i dens helhed. Dave Bautista indtager rollen som kaptajn og hovedperson, og selvom han ikke spænder ben for sig selv, er det ubegribeligt, at "Guardians of the Galaxy"-skuespilleren takkede nej til "The Suicide Squad" for dette rådne korpus af en film.
For med alle "of the Dead"-filmene og de stærkeste zombiefilm følger der tonsvis af samfundskommentarer med. Racismen i "Night of the Living Dead", konsumerisme i "Dawn of the Dead" og maskulinitet samt militarisme i "Day of the Dead". "Army of the Dead" forsøger sig med en spiddende kommentar på immigration, flygtninge og hæren, men det føles omtrent lige så bidende som en tandløs levende død. Det er mere som at være vidne til Romeros senere, dårlige zombiefilm som "Survival of the Dead", bare injiceret med massevis af dollars og Snyders evindelige slowmotion. Faktisk agerer Snyder selv fotograf her, hvis nu der skulle sidde seere og undre sig over mærkværdig belysning og indstillinger, der kæmper med at finde fokus.
Usympatiske karakterer, horder af intetsigende zombier og en CGI-tiger tørner sammen i et 148 minutter langt actionbrag, der nærmere føles som en slowmotion seance af cinematisk masturbation. Alle elementer er så umådeholdne og overdyrkede – paradoksalt nok undtagen karaktererne, manus og dialog – at Snyder har transporteret sig selv tilbage til 80'ernes besættelse af overflod. Mere CGI, mere stil, mere vildskab og mindre substans. Det bedste råd? Slå hjernen fra, leg zombie, og vær glad for: "What happens in Vegas, stays in Vegas."Se Moovy TV's eksklusive Zack Snyder-interview (The Snyder Cut):
