Deri jeg er da enig. De har bare stadig ikke været så rendyrket actioneventyr som de nye her, på godt og ondt. Men en del af de ældre film, kunne man da godt sige lidt det samme om, at de virker for langt fra ophavet.
Det er måske rigtigt nok, at de er mere actioneventyr, men det hele kan jo koges ned til forventninger. Star Trek er blockbuster-film og der følger en del forventninger med den label. Selv på seriefronten er der nogle helt andre forventninger til hvordan sci-fi ser ud i dag, noget Battlestar Galatica kan tage en stor del af æren for.
Men film og serier er to vidt forskellige ting og som markedet er i dag, skal man kigge efter mindre film, for at finde den eftertænksomme sci-fi, i form af Moon, Ex Machina osv. Jeg synes dog, at det er værd at holde i tankerne, at både Voyager og Enterprise var noget mere actionprægede end deres forgængere og TNG-filmene var mere actionfilm, end TOS-filmene var, især Nemesis minder jo meget om de to seneste Star Trek-film.
Jeg synes dog alligevel, at de formår at tage nogle interessante emner op, som fx. at Kirk dels kæmper med at træde ud af sin fars skygge og leve op til at blive den legende, som Spock Prime har lagt op til, at han kan blive.