Tømmermændsfilm med stjernespækket besætning åbner 2022 med knald og brag.
De mange film, som blev udskudt under coronakrisens nedlukning af biograferne, drysser stadig ned i biografer og på streamingtjenester verden over.
Én af de film, som skulle være udsendt i starten af 2021, "Agents 355", ser nu ud til at få sin danske biografpremiere i starten af 2022, og den bliver således én af næste års første actionbaskere.
LÆS OGSÅ: JESSICA CHASTAIN SAMLER HOLD AF HÅRDTSLÅENDE KVINDER I ACTIONBRAGET "THE 355"
Et tophemmeligt våben falder i hænderne på ondsindede lejesoldater. Kvinden, der kan få det vilde våben tilbage på de gode amerikaneres side, er CIA-agenten Mason "Mase" Brown (Jessica Chastain), som sammensætter et hold af internationale badass-agenter.
Heriblandt den tyske rival og ultimative badass, agent Marie (Diane Kruger), den tidligere MI6-officer og banebrydende computerspecialist Khadijah (Lupita Nyong'o) og den yderst rutinerede colombianske psykolog Graciela (Penélope Cruz).
Ingen af de toptrænede agenter kan føle sig sikker på noget – andet end at de alle skal på en dødbringende mission. Værst af alt: de er nødt til – hele tiden – at være mindst ét skridt foran endnu en badass, den mystiske Lin Mi Sheng (Bingbing Fan), der sporer alt, som kvinderne foretager sig.
Simon Kinberg ("X-Men: Dark Phoenix") er instruktør på "Agents 355", som får dansk premiere 6. januar. Se den nyeste trailer herunder:







