16-12-2021 00:00

marvel, Benedict Cumberbatch, Tom Holland, Spider-Man, MCU, Jon Watts, spider-man no way home

Nicki Jensen

Anmeldelse:

Spider-Man: No Way Home

Pladen kører fast i Marvel-rillen, blottet for charme og frimodighed.

Marvel Cinematic Universe er den mest indtjenende filmfranchise i historien, og sådan en guldgås presses naturligvis til det yderste. Ikke kun Disney, der har rettighederne til store dele af universet, lander den ene superhelte-blockbuster efter den anden. Sony har været så heldige at have rettighederne til Spider-Man, hvilket har kastet en række Spidey-film af sig over de sidste 20 år. Dog er det først for alvor med Jon Watts "Homecoming"-trilogi, senest med "Spider-Man: Far From Home", at vores allesammens nabolag-venlige superhelt svingede sig ind i MCU-varmen, blandt andet for at blive en del af The Avengers. Med "Spider-Man: No Way Home" finder Peter Parkers uafhængige univers hjem til folden af fuldbyrdede Marvel-ensemblefilm. Men er det nu også en god idé?   

Spider-Mans identitet er afsløret. Peter Parker (Tom Holland) kan ikke længere gemme sig bag masken og dermed ikke længere adskille sit liv som superhelt fra et normalt liv. Mediebevågenheden bliver så ekstrem, at det er umuligt for familie og venner at færdes på gaden. Da Parker får Doctor Strange (Benedict Cumberbatch) overtalt til at hjælpe med at ændre i tiden op til afsløringen, sætter det ikke alene gang i en kæderække af endnu større problemer. Med store kræfter følger også et stort ansvar, og det er på tide, at Spider-Man erkender det og bliver voksen.

"Spider-Man: No Way Home" er et sammenfiltret spind af de foregående film om Peter Parkers skæbne som menneskelig stars and stripes-edderkop. Ikke alene tematisk, men også i stil og med henvisninger – samt brugen af persongalleriet – fra de andre Spider-Man-film siden 2002. På godt og ondt.

På papiret er det en sjov idé, når multiverser mellem skurke over to årtier og den "nyeste" Spider-Man åbnes op. Især gensynet med Willem Dafoes formidable præstation som The Green Goblin fryder og understreger, at han muligvis er dén bedste skurk indtil nu i det filmiske Spider-Man-univers. Alfred Molina som Doctor Octopus er også igen god, men her stopper de positive takter også. Bagsiden af medaljen er, at ikke alle skurke gennem tiderne er lige spændende. Jamie Foxx, Rhys Ifan og Thomas Hayden Church som henholdsvis Electro, Lizard og Sandman var mildest talt forglemmelige dengang. Det er de stadig. 

De tre Spider-Man-generationer er naturligvis vidt forskellige, og i bedste multiverse-stil smitter tonen fra Toby Maguires og Andrew Garfields perioder af i fikspunktet mellem det karikerede og det dystre. Mikset mellem forskellige dimensioner fungerede til perfektion i "Spider-Man: Into the Spider-Verse", simpelthen da der er det mere kreativt råderum visuelt i animationsfilm, men vikler sig ind i sit eget spind i "Spider-Man: No Way Home". Filmen farer vildt i sig selv med vognlæs af overforklaringer, ubalancerede skift fra (for!) dvælende mellemstationer ledende hen til kedsommelig generisk action. Væk er den fornøjelige klipning og den kække dialog fra "Spider-Man: Homecoming", som nu er reduceret til et helt klassisk superhelte-effektspektakel på lange 148 minutter, ikke inklusive post-credits scenes. Pladen kører fast i Marvel-rillen, blottet fra den charme, Tom Holland-eraen fra start kastede sig frimodigt ud i. Omdrejningspunktet i Peter Parkers dannelsesrejse fra barn til voksen er for længst udpenslet til døde, men i denne omgang føles det alligevel mere trættende og skuffende end tidligere. Det meste er set før i Marvel-regi, og dét i et multivers med alle muligheder for at teste rablende skøre grænselande af. I stedet rettes ind for at åbne op til de næste film i rækken.

  

Dem, der har savnet fuldblods-Marvel spredt bredt ud i landets biografer, vil sikkert elske "Spider-Man: No Way Home" på det store lærred. For det er mere af det samme i MCU-føljetonen. Selvom grundpræmissen er spændende, ender sidste del af Jon Watts "Homecoming"-trilogi som uforløst for andre end Spider-Man-nostalgikere og superheltefans.  

Kommentarer

  • Forrige film om Edderkoppen fandt jeg middelmådig. Det er denne muligvis også. Men med Nicki bag anmeldelsen, kan jeg nu slet ikke indstille sigtekornet til at ramme de rette forventninger:) Jeg må skyde med spredhagl.

    
    0
  • Forrige film om Edderkoppen fandt jeg middelmådig. Det er denne muligvis også. Men med Nicki bag anmeldelsen, kan jeg nu slet ikke indstille sigtekornet til at ramme de rette forventninger:) Jeg må skyde med spredhagl.

    Heldigvis er andre mere positive - Soundvenue og Berlingske Tidende siger 5 stjerner - og de fleste andre siger 4 ud af 6 stjerner. 

    
    0
  • Jeg har svært ved at tro, at den skulle være værre end Far From Home i hvert fald. Måske jeg skal nedjustere forventningerne lidt (tænkte at det var denne, der fik MCU tilbage på rette spor), men traileren alene får den i hvert fald til at se underholdende ud som det mindste =)

    
    1
  • Heldigvis er andre mere positive - Soundvenue og Berlingske Tidende siger 5 stjerner - og de fleste andre siger 4 ud af 6 stjerner. 

    Nicki er jo ret ofte Mister Opposite:)

    
    0
  • Jeg har svært ved at tro, at den skulle være værre end Far From Home i hvert fald. Måske jeg skal nedjustere forventningerne lidt (tænkte at det var denne, der fik MCU tilbage på rette spor), men traileren alene får den i hvert fald til at se underholdende ud som det mindste =)

    Det er den heller ikke. Den er mindst ligeså god som Far From Home. Men det er også en film som mange allerede har gjort sig utrolig mange tanker om, og det kan ikke undgås at påvirke folks vurdering. Som andre har kommenteret så føles den på mange måder som Spiderman: Endgame. Underholdende det er den i hvert fald - uanset om man er helt oppe og ringe eller blot synes den er middelmådig. Og så er det klart en film der skal opleves i biografen.

    0
  • Nicki er jo ret ofte Mister Opposite:)

    Det lyder næsten som en superskurk ;-D

    
    0
  • Den film er fremragende!

    Hvordan kan jeg vide det, uden at have set den?
    Moovy giver den dårlig anmeldelse.

    0
  • Det lyder næsten som en superskurk ;-D

    Nicki er lidt en anmelder bandit;)

    
    0
  • Den film er fremragende!

    Hvordan kan jeg vide det, uden at have set den?
    Moovy giver den dårlig anmeldelse.

    Ja sådan kan man også få glæde af anmeldere.

    
    0
  • Jeg har svært ved at tro, at den skulle være værre end Far From Home i hvert fald. Måske jeg skal nedjustere forventningerne lidt (tænkte at det var denne, der fik MCU tilbage på rette spor), men traileren alene får den i hvert fald til at se underholdende ud som det mindste =)

    Hvornår mener du MCU kom galt afsted? Er nysgerrig.. Oplevede MCU-træthed efter End Game, og har endnu ikke set en eneste serie på Disney +......

    Men overvejer om jeg skal trodse Coronaen, og hoppe i biffen og se Spiderman, selvom jeg mener Tom Hollands version er en anelse overvurderet, da den er liiiidt for "uh hov, skete det, nej vent, gjorde jeg det, ej hov, det var en fejl, lykkedes det virkelig lige?"

    Er nok en af de få herinde, så vidt jeg kan læse, der mener "Far From Home" var bedre end "Homecoming"...

    0
  • Så den i går i cinemaxx og der var rigtig god stemning, med jubel og klap. Den var nu meget fin :)

    
    0
  • Hvornår mener du MCU kom galt afsted? Er nysgerrig.. Oplevede MCU-træthed efter End Game, og har endnu ikke set en eneste serie på Disney +......

    Men overvejer om jeg skal trodse Coronaen, og hoppe i biffen og se Spiderman, selvom jeg mener Tom Hollands version er en anelse overvurderet, da den er liiiidt for "uh hov, skete det, nej vent, gjorde jeg det, ej hov, det var en fejl, lykkedes det virkelig lige?"

    Er nok en af de få herinde, så vidt jeg kan læse, der mener "Far From Home" var bedre end "Homecoming"...

    Hvis du bedre kan lide de gamle Spiderman film så kan du godt begynde at glæde dig til Alfred Molina og Willem Dafoe i den nye film.

    0
  • Hvornår mener du MCU kom galt afsted? Er nysgerrig.. Oplevede MCU-træthed efter End Game, og har endnu ikke set en eneste serie på Disney +......

    Men overvejer om jeg skal trodse Coronaen, og hoppe i biffen og se Spiderman, selvom jeg mener Tom Hollands version er en anelse overvurderet, da den er liiiidt for "uh hov, skete det, nej vent, gjorde jeg det, ej hov, det var en fejl, lykkedes det virkelig lige?"

    Er nok en af de få herinde, så vidt jeg kan læse, der mener "Far From Home" var bedre end "Homecoming"...

    Infinity War er den sidste MCU-film jeg ville give over 3 stjerner selv. Måske er jeg lige lovlig hård ved Endgame, men den føltes overlæsset og en manglende indre logik. Men Endgame er da trods alt stadig bedre end de efterfølgende film. Okok jeg sniger mig lige op på 4 stjerner til den ved nærmere eftertanke =)

    Eller ved yderligere nærmere eftertanke - jeg kunne også virkelig godt li’ Loki. Men mht. film skal vi efterhånden nogle stykker tilbage, før jeg var sådan rigtig glad for MCU.

    
    1
  • Ja sådan kan man også få glæde af anmeldere.

    Tænker også at det er lidt for forsimplet, for der skal være plads til alle holdninger. Men det har ofte undret mig at man sender anmeldere afsted som i forvejen ikke bryder sig om en speciel genre.

    
    0
  • Tænker også at det er lidt for forsimplet, for der skal være plads til alle holdninger. Men det har ofte undret mig at man sender anmeldere afsted som i forvejen ikke bryder sig om en speciel genre.

    Modsat anmeldere der virkelig godt kan lide en bestemt genre? Begge dele vil være farvede anmeldelser. Det vil alle anmeldelser jo sidste ende være - jævnfør de mange tidligere diskussioner om subjektivitet/objektivitet ifht. kunst.

    Det bedste man kan gøre er, at sætte sig ind i bestemte anmelderes holdninger/meninger om film, så man bedre kan danne sig et klart billede. At sige “jeg ved filmen er god fordi Moovy har givet den en dårlig anmeldelse” er jo lidt dumt f.eks. - Moovy har mange anmeldere med dybt forskellige holdninger til film. Men at sige “jeg tror filmen er god fordi jeg oftest er uenig med Nicki” er jo helt fair =)

    
    4
  • Modsat anmeldere der virkelig godt kan lide en bestemt genre? Begge dele vil være farvede anmeldelser.

    Helt enig - men hellere en begejstret anmeldelse, end en beretning fra en som har haft en forfærdelig aften. 

    
    0
  • Jeg krydsreferer altid anmeldelser på Moovy med Ekko. Hvis de er høje begge steder, så kommer de på min liste over film, der skal ses :)

    De fleste kender vel min holdning til MCU, og den hedder lyder som mere af samme skuffe. Jeg har dog svært ved at lade være med at se post-Captain Marvel, nu når jeg har set alle de andre. Men gider egentlig ikke. Shang-Chi muligvis, men ved ikke om den kan ses uden at have set de andre film og serier i denne fase?

    
    0
  • I øvrigt er Nicki glad for flere superheltefilm, så den lange forklaring ovenfor er måske lidt ligegyldig i sidste ende =)

    Der er dårlig forbindelse pludseligt, så den kom lige op som dobbelt post.

    
    0
  • Helt enig - men hellere en begejstret anmeldelse, end en beretning fra en som har haft en forfærdelig aften. 

    Jeg eeeeelsker at læse 1-stjernede anmeldelser ellers!

    
    0
  • Jeg eeeeelsker at læse 1-stjernede anmeldelser ellers!

    Du er stor fan af Thomas Treo? ;-D

    
    0
  • Du er stor fan af Thomas Treo? ;-D

    Ikke fan måske men læser faktisk gerne, det han skriver =)

    
    0
  • At sige “jeg ved filmen er god fordi Moovy har givet den en dårlig anmeldelse” er jo lidt dumt f.eks. - Moovy har mange anmeldere med dybt forskellige holdninger til film. Men at sige “jeg tror filmen er god fordi jeg oftest er uenig med Nicki” er jo helt fair =)

    Så den nye Krummerne er ikke nødvendigvis bedre end den nye Spiderman? ;-)

    0
  • For mig er den enkelte anmelder blot en brik i et større billede. Generelt læser jeg nok ikke så mange anmeldelser. 

    Mht om en anmelder skal anmelde f.eks genrer de ikke kan døje, så må folk jo anmelde hvad de vil og lyster. Det selvsagt rart at vide om anmelderen på forhånd ikke kan lide bestemte filmtyper med mere. Men da den enkelte anmelder som sagt kun et en lille del af noget større, er det i sidste ende jo ligegyldigt.

    
    0
  • Ikke fan måske men læser faktisk gerne, det han skriver =)

    Det er som regel underholdende :-)

    
    0
  • Ikke fan måske men læser faktisk gerne, det han skriver =)

    Han kan være ret sjov i mine øjne. Jeg har også et softspot for ham, fordi han ELSKER Elvis:)

    
    0
  • Jeg var vild med Spider-Man: No way home.

    Jeg er stor Spiderman og MCU fan. De seneste film fra MCU, har dog skuffet mig. Så det her er uden tvivl den bedste siden Infinity war. Endelig igen en superhelte film, hvor man kan mærke der er noget på spil og Spider-Man er ikke bare på en rejse eller endnu en mission, men også en udvikling i sin karakter. 

    At den krydser de gamle Spider-Man film, er snart ikke nogen hemmelighed mere, men hvordan og med hvem, vil jeg ikke afsløre. Men jeg vil rose dem, for at være tro mod deres karakter og deres skuespil. Jeg var fan af de gamle Spider-Man film, så hver gang Sony sagde STOP, tænkte jeg bare øv. Så det er fedt og nostalgisk at se hvordan, den her film omfavner de gamle film, og vanvittig imponerende. Jeg føler at filmen, er ligeså meget lavet til Spider-Man fans, som MCU fans. 

    9/10

    
    0
  • Så den nye Krummerne er ikke nødvendigvis bedre end den nye Spiderman? ;-)

    Jojo - den er selvfølgelig et mesterværk! =)

    
    1
  • Jeg har vitterligt ikke behov for at se mere fra MCU, jeg har totalt mistet den røde tråd i alt det her, så jeg har for længst takket af. Men jeg var imponeret af Into The Spider Verse, som jeg finder ganske fremragende og farverig. 

    Babo 16-12-2021 12:48
    
    0
  • Jeg har vitterligt ikke behov for at se mere fra MCU, jeg har totalt mistet den røde tråd i alt det her, så jeg har for længst takket af. Men jeg var imponeret af Into The Spider Verse, som jeg finder ganske fremragende og farverig. 

    Det er også ret krævende og omfattende, skal man have styr på samtlige tråde, referencer osv osv. Der kan universet godt virke lidt som fifm til fans måske. 

    
    0
  • Det er også ret krævende og omfattende, skal man have styr på samtlige tråde, referencer osv osv. Der kan universet godt virke lidt som fifm til fans måske. 

    Ja det tror jeg de er, altså til fans. Og fair nok. 

    Babo 16-12-2021 13:32
    
    0
  • Den film er fremragende!

    Hvordan kan jeg vide det, uden at have set den?
    Moovy giver den dårlig anmeldelse.

    Den tendens har jeg også bemærket :-)

    
    0
  • Den var omtrent dobbelt så god som den pinlige "Far From Home". Så den sniger sig dermed op på 4 ud af 6 stjerner.

    
    1
  • Den var omtrent dobbelt så god som den pinlige "Far From Home". Så den sniger sig dermed op på 4 ud af 6 stjerner.

    Fedt - mine forventninger er lige sendt i vejret

    
    0
  • Fedt - mine forventninger er lige sendt i vejret

    Hvis jeg alene skulle stole på anmelderne, så ville jeg faktisk ikke sænke mine forventninger, da konsensus herhjemme peger på en virkelig god film. 

    Det sagt, så er jeg dog ikke altid enig i “den korrekte mening”. Black Panther fandt jeg f.eks kedelig. 

    
    0
  • Jeg synes den var omtrent på samme niveau som “Far From Home”, så jeg lander på en lille 4 ud af 6 eller 6/10. Uinteressante actionscener, men nogle gode karakterøjeblikke undervejs. Jeg kunne dog godt forestille mig at min karakter faldt yderligere når filmen har fået tid til at synke ind.

    
    0
  • Far From Home var også ganske middelmådig. 

    
    0
  • Det er faktisk en af dem, jeg synes bedst om - Far From Home. Min top5 MCU er:

    1: Infinity War

    2: Far From Home

    3: Captain Marvel

    4: Doctor Strange

    5: der er ikke flere, jeg har lyst til at fremhæve :) - resten er mellem 4 og 6/10 med undtagelse af Thor: Dark World, som jeg giver 3/10

    
    0
  • Jeg kunne nu meget godt lide "Far From Home". Synes det var fedt endelig at komme væk fra de vandte  omgivelser i New York og se Peter Parker forsøge at jonglere mellem sine to identiteter samtidig med at være på udflugt med klassen. Der var også flere sjove scener - særligt den i bussen med dronerne. Og tvistet med Mysterio fungerede også rigtig godt.

    Så jeg er bestemt klar til at se mere SpiderMan med Tom Holland og Co.  :)

    
    2
  • Hvis jeg alene skulle stole på anmelderne, så ville jeg faktisk ikke sænke mine forventninger, da konsensus herhjemme peger på en virkelig god film. 

    Det sagt, så er jeg dog ikke altid enig i “den korrekte mening”. Black Panther fandt jeg f.eks kedelig. 

    Enig mht Black Panther - de lilla toner og musikken gjorde den meget monoton og afslutningen gjorde ikke noget godt.

    
    0
  • Heldigvis er andre mere positive - Soundvenue og Berlingske Tidende siger 5 stjerner - og de fleste andre siger 4 ud af 6 stjerner. 

    Og så lige at Per Juul Carlsen giver den 5/6…

    
    0
  • Og så lige at Per Juul Carlsen giver den 5/6…

    IMDb rating på 9,2 - selvfølgelig kun baseret på de første 51.000 brugere. Men det er alligevel et pejlemærke for en ret vellykket film.

    
    0
  • IMDb rating på 9,2 - selvfølgelig kun baseret på de første 51.000 brugere. Men det er alligevel et pejlemærke for en ret vellykket film.

    Det er langt mere et pejlemærke for hvor stor hypen er :)

    
    2
  • Det er langt mere et pejlemærke for hvor stor hypen er :)

    Hvordan ved man egentlig det? Jeg har selv tænkt det samme, men bygger det nok mere på fornemmelse end noget andet.

    Med ældre film (altså virkelig ældre film), oplever jeg dog så at pejlemærket er meget rammende i forhold til min smag.

    
    0
  • Hvordan ved man egentlig det?

    Erfaring ;)

    Populære film, især hvis de er en del af en franchise, starter enormt højt ud på IMDb og falder jo længere tid der går.

    
    1
  • Med ældre film (altså virkelig ældre film), oplever jeg dog så at pejlemærket er meget rammende i forhold til min smag.

    Ældre film er ærligt talt også de eneste, hvor jeg har vis tiltro til karakterer på IMDb.

    
    1
  • Erfaring ;)

    Populære film, især hvis de er en del af en franchise, starter enormt højt ud på IMDb og falder jo længere tid der går.

    Så samme som jeg, fornemmelse (erfaring). Men ja, de finder ofte et mere naturligt leje (set fra et publikumsvenligt synspunkt måske) når der er gået lidt tid. 

    
    0
  • Ældre film er ærligt talt også de eneste, hvor jeg har vis tiltro til karakterer på IMDb.

    Men kan det måske også have lidt med smag at gøre Kruse?

    For mig rammer ratingen nemlig ofte (bestemt ikke altid!) ret tæt. Så jeg har ikke en vis tiltro, men nok så meget tiltro man kan tillægge den slags. Min smag er jo nok ret meget mere mainstream end din (tænker ikke jeg fornærmer nogen ved at sige det:) og IMDb forekommer mig bedst til de mere publikumsvenlige film. 

    
    0
  • Men kan det måske også have lidt med smag at gøre Kruse?

    For mig rammer ratingen nemlig ofte (bestemt ikke altid!) ret tæt. Så jeg har ikke en vis tiltro, men nok så meget tiltro man kan tillægge den slags. Min smag er jo nok ret meget mere mainstream end din (tænker ikke jeg fornærmer nogen ved at sige det:) og IMDb forekommer mig bedst til de mere publikumsvenlige film. 

    Jo jo, og jeg betvivler heller ikke at folk er glade for filmen og at den er populær. Men nye populære film har det med at stryge ind på IMDb’s top 250 med en meget høj rating indtil de efter er stykke tid falder væsentligt igen. En film som “Avatar” f.eks. røg helt op på en 21-plads med en score på 8.7, og det tog hele 3 år før en røg af listen igen.

    
    1
  • Det er langt mere et pejlemærke for hvor stor hypen er :)

    Også derfor jeg skriver baseret på de første 51.000 - tallet falder utvilsomt, da de fleste som har set den er den dedikerede fanskare.

    Men det er alligevel de færreste film der starter ud med så højt et snit - så helt ringe er den nok ikke.

    
    0
  • Jo jo, og jeg betvivler heller ikke at folk er glade for filmen og at den er populær. Men nye populære film har det med at stryge ind på IMDb’s top 250 med en meget høj rating indtil de efter er stykke tid falder væsentligt igen. En film som “Avatar” f.eks. røg helt op på en 21-plads med en score på 8.7, og det tog hele 3 år før en røg af listen igen.

    Hov, min kommentar du her svarer på, var ikke til Spider-Man. Der tror jeg vi er helt på linje. Det var i forhold til ældre film kun.

    
    0