Moovy TV: "Silvana"-interview med stjerne-rapperen Silvana Imam og filmens instruktører

Musik-dokumentaren "Silvana" tegner et intimt portræt af en af Skandinaviens største hiphop-artister, og vi mødte både hende og to af instruktørerne bag filmen.

Silvana Imam udgav sit første album, "Rekviem", i 2013 og har siden da bl.a. vundet en Grammy og optrådt på Roskilde Festivalen. Den politisk aktive musiker er især kendt for sit opgør med chauvinisme, racisme og homofobi både på og uden for scenen.

Under årets CPH:DOX var der forpremiere på den svenske, prisbelønnede dokumentar om rapperen, "Silvana", og Moovy TV mødte to af filmens instruktører: Mika Gustafson og Olivia Kastebring.

Til slut troppede Silvana Imam også op og besvarede et par spørgsmål. Sammen med trioen diskuterede vi bl.a. Silvanas effekt på tidsånden i Sverige, kvinders kår i filmbranchen samt muligheden for en "Silvana 2".

"Silvana" kan i øjeblikket ses i adskillige danske biografer landet over.

Kommentarer

"Silvana"-interview med stjerne-rapperen Silvana Imam og filmens instruktører

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen