
Moovy TV: Bag om Oscar-favoritten "The Brutalist" med Guy Pearce og instruktøren Brady Corbet
Vi har talt med to af hovedarkitekterne bag det historiske drama, som er nomineret til hele 10 Oscars.
I denne uge er der dansk biografpremiere på "The Brutalist", der potentielt kan rejse hjem med 10 Oscar-statuetter i rygsækken efter den kommende søndags show i Hollywood.
Du kan i øvrigt komme til en særvisning af filmen i Vue Fisketorvet den 8. marts med en introduktion af undertegnede. Derudover kan filmens majestætiske billeder og storslåede lydside bl.a. nydes i FORMAT Biograf – book billetter her.
Det grandiose, historiske drama har allerede vundet et hav af priser – herunder tre Golden Globes-statuetter, og særligt Corbet spås gode Oscar-vinderchancer. Her på Moovy er vi også enormt begejstrede for "The Brutalist", som vi forleden gav topkarakter.
Se også: Ny storladen trailer til "The Brutalist" – Golden Globe-vinderen for Bedste film
Skuespilleren Guy Pearce er desuden Oscar-nomineret for sin mandlige birolle-præstation, og vi har talt med både ham og Corbet.
Pearce spiller den karismatiske og koldblodige rigmand Harrison Lee Van Buren, som hyrer den ungarske emigrant László Tóth (Adrien Brody) til at konstruere en helt unik bygning i efterkrigstidens USA. Men Tóths amerikanske drøm truer med at udvikle sig til et mareridt, da de to mænds temperamenter og ambitioner kommer på kollisionskurs.
Vi sludrede med Corbet og Pearce om alt fra ikonisk arkitektur og mareridt til tro og arrogante filmroller, og du kan se hele indslaget her: