Moovy TV: Kunstig intelligens, asynkron dans, David Lynch og "Mr. K" – et interview med den legendariske Crispin Glover

Fra sagsanlæg til hulemalerier, og fra "Fredag den 13." til "Tilbage til fremtiden"... Vi kommer vidt omkring i vores (nye) maratonsnak med Hollywoods vildeste multitalent.

Crispin Glover indrømmer gerne (også over for os på Moovy), at han er glad for at plapre. Det gjorde den unikke filmmager/skuespiller/maler/forfatter/musiker i dén grad i 2018, da vi lavede et knap to timer langt interview med den nu 60-årige Glover:

Se også: Moovy TV: Tilbage til fortiden med gale/geniale Crispin Glover

Og i sidste uge gentog vi succesen, da vi nok en gang sludrede et par timer med Glover – denne gang i forbindelse med biografpremieren på det surrealistiske drama "Mr. K", som for nylig gik i Gloria Biograf, og hvori Glover spiller titelrollen: en tryllekunstner, der sidder fast i et tilsyneladende levende hotel, som hele tiden forhindrer ham i at finde en udgang.

Og mens vi forleden delte et kort uddrag fra vores nye Glover-interview, så får I i dag en meget længere udgave, hvor vi ikke blot drøfter "Mr. K", men også kommer ind på (bl.a.) kunstig intelligens, legendariske dansescener, fjollede talkshows, Jack Nicholson, Stanley Kubrick og David Lynch. Sidstnævnte arbejdede Glover sammen med to gange, inklusive spillefilmen "Wild at Heart".

Se hele indslaget her:

Kommentarer

Kunstig intelligens, asynkron dans, David Lynch og "Mr. K" – et interview med den legendariske Crispin Glover

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen