Moovy TV: Moovy TV møder Chewbacca!

Hvordan i alverden ender en 31-årig, finsk basketballspiller med at få rollen som galaksens sejeste "omvandrende tæppe"? Vi har fået svaret fra manden i kostumet!

Finske Joonas Suotamo var ikke engang født, dengang engelske Peter Mayhew for første gang optrådte i det ikoniske Chewbacca-kostume i George Lucas' oprindelige "Star Wars" fra 1977.

Men af helbredsmæssige årsager har Mayhew overladt rollen til Suotamo, som er 2,11 meter høj og flydende i "wookie".

Suotamo spillede Han Solos ukuelige sidekick i de fleste scener i "Star Wars: The Force Awakens", mens han har haft eneret på rollen lige siden sidste års "Star Wars: The Last Jedi".

Moovy TV mødte den karismatiske finne op til premieren på den splinternye "Star Wars"-spin-off "Solo: A Star Wars Story".

Hvordan fik han rollen? Kunne han undlade at brøle som Chewbacca under optagelserne? Og hvorfor elsker vi stadigvæk Chewbacca så højt, mens vi hader en sidekick som Jar Jar Binks? Få svarene her:

Kommentarer

Moovy TV møder Chewbacca!

Log ind for at deltage i diskussionen