Fedt interview - Janus har klart instrueret sæsonens, og vel seriens to bedste afsnit - (8 og 9 i sæson 2).

Moovy TV: Dybdeborende "Star Wars"-interview med den danske "Andor"-instruktør Janus Metz
Manden bag "Armadillo" og "Borg" taler med os om actionfigurer, samuraier, special effects, eksorbitante budgetter og sine skamroste, storslåede "Andor"-afsnit.
Den 2. (og sidste) sæson af "Star Wars"-serien "Andor" blev for nylig rundet af på Disney+.
Og hvis du vil vide mere om den prisbelønnede og pragtfulde science fiction-serie, så opfordrer vi dig til at se Moovy TV's dybdeborende udsendelse fra slut-april, der byder på interviews med bl.a. seriens skaber, Tony Gilroy, og skuespillerne Stellan Skarsgård, Diego Luna og Denise Gough:
Se også: Moovy TV: Bag om "Andor" (Sæson 2) – interviews med Tony Gilroy, Diego Luna, Ben Mendelsohn og resten af seriens cast
Derudover har vi lavet et langt og dybdeborende video-interview med den danske instruktør Janus Metz ("Hjertelandet", "Borg"), som instruerede tre af sæsonens afsnit: "Messenger", "Who Are You?" og "Welcome to the Rebellion".
Og netop de tre afsnit er forståeligt nok blevet skamrost af både fans og kritikere – og netop "Who Are You?" er faktisk et af de bedst vurderede tv-afsnit nogensinde på IMDb.
Sammen med Metz dykker vi helt ned i episoderne og flere af deres nøglescener – fra den brutale massakre på planeten Ghorman, der involverede godt 400 statister og førsterangs visual effects, til Mon Mothmas store tale i senatet, hvor hendes ord om sandhed, manipulation og folkemord giver genklang i dag.
Derudover taler vi bl.a. om Diego Lunas blændende skuespil i titelrollen, en helt særlig dødsscene og Stellan Skarsgård forkærlighed for at sidde ned. Og bare rolig – vi advarer naturligvis mod spoilers undervejs i udsendelsen.
Alle afsnit af "Andor" kan som sagt ses nu på Disney+.