Moovy TV: Interview med Ms. Marvel-skaberen Sana Amanat

Vi har talt med den mangeårige Marvel-redaktør bag en af nyere tids mest populære tegneseriefigurer, som nu har fået sin helt egen, mægtige MCU-serie.

I dag er der streaming-premiere på Marvel Studios' seneste tv-serie, "Ms. Marvel", som handler om den pakistansk-amerikanske teenager Kamala Khan, der er helt pjattet med superhelte – især Carol "Captain Marvel" Danvers.

Khan dagdrømmer om en mere spændende hverdag, og en dag går hendes ønske i opfyldelse, da hun får superkræfter – men det er naturligvis ikke let at jonglere med både tilværelsen som supermenneske og hårdt prøvet gymnasieelev.

Se også: Første forrygende trailer til Marvel-serien "Ms. Marvel"

Og Moovy TV har talt med Marvel-redaktøren Sana Amanat, som i 2014 var med til at skabe Kamala Khan, hvis tegneserie blev en gedigen bestseller og vandt den prestigefyldte Hugo-pris.

Vi diskuterer Khans fabelagtige navn (som vækker varme minder om andre af Marvels legendariske figurer) og om, hvor hårdt det var for Amanat at overdrage sin "baby" til et helt hold af producere, instruktører og skuespillere.

1. sæson af "Ms. Marvel" er som sagt blevet kickstartet her i dag på Disney+, og du kan se vores interview med Amanat her:

Kommentarer

Interview med Ms. Marvel-skaberen Sana Amanat

  • ★★★★★1

    Skønt lille interview, glæder mig til at kaste mig over seriens start i weekenden, og ja Kamala Khan er sådan en herlig karakter, hun var også det eneste positivt ved the Horrible Avengers spil der udkom, hvor hele Singleplayer delen var dedikerede til netop Kamala Khan, og her så man også tydeligt det særling bond hun har til sin far især nok mest lige i det her tilfælde i spillet, i serien her dykker vi mere ned i resten af familien også.

    Så jeg ser frem til endnu en fremstilling af rollen, og ja efter at ha læst det fantastyiske interview også, kan jeg ikke se andre i rollen som Ms. Marvel :)

    www.elitedaily.com/entertainment/iman-vellani-ms-marvel-kamala-khan-interview

    Elwood 8-06-22 21:12

  • ★★1

    Jeg har næsten lige set første afsnit og har læst det meste af det første run med Kamala i tegneserieform. Serien ser ud til at være præcis hvad jeg havde håbet på og Iman Vellani ser ud til at være virkelig velvalgt.

    NFT 8-06-22 21:18

  • ★★★★★1

    Jeg har næsten lige set første afsnit og har læst det meste af det første run med Kamala i tegneserieform. Serien ser ud til at være præcis hvad jeg havde håbet på og Iman Vellani ser ud til at være virkelig velvalgt.

    Hvis du læser interviewet jeg lige linkede kan du også se måden hun blev castet det er ikke en historie man høre så tit tror jeg, man kan sige det var rent family business :)

    Elwood 8-06-22 21:21

  • ★★★★0

    "nyere tid" = ?

    Gasivodo 9-06-22 06:28

  • 0

    Så første afsnit igår, ikke en marvel serie jeg vil komme til at se. 

    Geekalot 9-06-22 09:07

  • ★★★★★★1

    Jeg ville utvivlsomt have set den alligevel - men fedt med lidt baggrundsviden inden - herligt interview!

    Wayne 9-06-22 09:19

  • ★★★★★0

    Jeg var ret glad for første afsnit af serien. Et friskt pust i MCU. Det har fået mig til at overveje, om jeg skal læse tegneserien.

    Kruse 9-06-22 09:53

  • ★★★★★★0

    Jeg er ikke umiddelbart interesseret i at se den, men er da glad for at se, at man laver sådanne serier, for dem den tiltaler. 

    T. Nielsen 9-06-22 10:00

  • ★★★★★★2

    Tak for de søde ord, Kenneth og Wayne! Jeg glæder mig vildt meget til at se afsnit 3-6 efter virkelig at have nydt de to første. Stærkt cast, visuelt enormt kreativ, perfekt balancering mellem humor og ungdomsdrama.

    The Insider 9-06-22 10:42

  • ★★★★★★1

    Tak for de søde ord, Kenneth og Wayne! Jeg glæder mig vildt meget til at se afsnit 3-6 efter virkelig at have nydt de to første. Stærkt cast, visuelt enormt kreativ, perfekt balancering mellem humor og ungdomsdrama.

    Jeg tager dit ord for det!

    Wayne 9-06-22 10:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen