Moovy TV: "Welcome to Chippendales"-interviews med Murray Bartlett, Kumail Nanjiani og Annaleigh Ashford

Vi taler med de prisbelønnede stjerner om mandestrip, sex, slowmotion og Yoda!

I går blev miniserien "Welcome to Chippendales" kickstartet på Disney+, og som titlen antyder, handler føljetonen om danseshowet Chippendales, som startede i 1980'erne på en lille stripperklub i Los Angeles og senere voksede sig til et verdensomspændende kulturfænomen.

Men historien om Chippendales' skabelse er ikke blot indsvøbt i sex, spas og jubel, men også i magtmisbrug, jalousi og drab. Og dén fortælling får vi nu i den underholdende og stjernespækkede "Welcome to Chippendales".

Se også: "Welcome to Chippendales": Masser af strip, sex og slamberter i underholdende serie-trailer

Og vi har talt med seriens tre store stjerner: Kumail Nanjiani ("The Big Sick"), Annaleigh Ashford ("Masters of Sex") og Murray Bartlett ("The White Lotus").

Og vi talte om alt fra Bartletts mangeårige skuespillerfantasier (og smukke briller og smukke overskæg) til Ashfords dansefif og Nanjianis næste projekt efter roller i både "The X-Files", "The Simpsons", "Eternals" og "Obi-Wan Kenobi".

"Welcome to Chippendales" kan som sagt streames på Disney+, og du kan høre meget mere om serien her:

Kommentarer

"Welcome to Chippendales"-interviews med Murray Bartlett, Kumail Nanjiani og Annaleigh Ashford

  • 1

    Kendte ikke murray bartlett før the white lotus, men han var i høj grad årsagen til, at jeg nød den sæson. Må det også være starten på en verdensomspændende overskægstrend!

    ZimaBlue12-01-23 20:26

  • ★★★★1

    Som nævnt andet sted Murray Bertlett må være first pick, hvis man sku reboot Fawlty Towers engang, han virker som en herlig person, more mig også over han fik namedroppet The last of us (can't freaking wait!) før dig. Kumail Nanjiani virkede også i hopla sammen med Annaleigh Ashford, og selv om han blot nævnes her men Andrew Rennels kender jeg best fra Musical'en Book of Mormon, som jeg også har set to gange på original sprog, så det var lidt sjovt at se han også er med i serien her.

    Men ja serien her skal klart også ses en dag.

    Elwood12-01-23 22:06

  • 1

    Kendte ikke murray bartlett før the white lotus, men han var i høj grad årsagen til, at jeg nød den sæson. Må det også være starten på en verdensomspændende overskægstrend!

    Helt enig. Jeg savnede ham i den grad i sæson 2.

    jacob_uno 1-02-23 08:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen