Kommentarer

Bedste Alfred Hitchcock-film?

  • ★★★★4

    Hitchcock er jo først og fremmest kendt som en mester af gysere/thrillers, men jeg har egentlig aldrig syntes, at hans film er særlig uhyggelige, selvom de bestemt er stemningsfulde.

    Det er en af mine personlige kæpheste, og grunden til at jeg helt er gået væk fra at anvende ordet "gyser".

    Ordet har nemlig fået en skrækkelig mudret betydning gennem årene. Det er helt normalt at se "gyser" brugt som genrebetegnelse for horrorfilm - det er i hvert fald sådan det oftest anvendes af de danske filmdistributører, biografer og dvd-labels. 

    Men det giver jo ingen mening, når vi taler om Hitchcock. For som du selv er inde på, så er hans film kun undtagelsesvis uhyggelige, og han har vel reelt ikke lavet mere end to-tre film, man kunne klassificere som "horror". Alligevel er der en gammel tradition for at beskrive ham som "gysets mester" på dansk.

    Hvordan hænger det så sammen? Jo, det gør det, fordi "gyser" faktisk blev opfundet i forbindelse med en konkurrence i Politiken i 1942, hvor man ledte efter den bedste oversættelse af det engelske "thriller". Så navneordet "en gyser" er oprindeligt en direkte oversættelse af "thriller - og så giver Hitchcocks titel som "gysets mester" jo pludseligt meget mere mening.

    Gennem årene er ordets betydning så blevet forvansket til først også at dække over skrækfilm og efterhånden kun til at dække sidstnævnte, hvor man i stedet er begyndt at kalde "thrillers" enten for  spændingsfilm eller direkte låne det engelske ord.

    Hvorfor er et godt spørgsmål. Formentligt fordi grænserne mellem de to genrer i forvejen er flydende, og der er mange film, der overlapper begge genrer eller kan placeres i begge. Den anden grund er nok, at der aldrig har været en stor tradition for at se horror herhjemme. De klassiske monsterfilm fra Universal blev stort set alle forbudt i Danmark, og selv de første Hammer-film kom aldrig op herhjemme. Vi skal faktisk op midt i 1960'erne, før det blev mere almindeligt at se skrækfilm i de danske biografer og tyve år endnu længere op, før det skete på dansk tv. 

    Man kan se på de gamle, danske biografplakater og filmprogrammer, at nogle af dem blev solgt som "skrækfilm", men hvor almindeligt det ord har været, er svært at gætte på. For lige så mange af de gamle horrorfilm omtales som "gysere". Den gamle William Castle/ Vincent Price skrækfilm "The Tingler" kom fx direkte til at hedde "Gyseren" på dansk. :)

    Nå, lang smøre om en detalje, men jeg holder mig altså til at skille thrillers/ spændingsfilm og horror/ skrækfilm for sig og lader helt være med at bruge "gyser" om nogen af dem. :)

    thomsen31-05-17 14:58

  • ★★★★★★1

    God og informativ læsning. Tak!

    T. Nielsen31-05-17 15:02

  • ★★★★★0

    Trillerens mester! 

    Lars!31-05-17 15:04

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen