Kommentarer

Bedste James Bond-film med Sean Connery?

  • ★★★0

    From Russia with Love. Den har været min Connery-favorit i mange år. Den i øvrigt også en af de eneste af filmene, der følger bogen ret tæt. På mange måde er den noget af det nærmeste, vi er kommet på en rigtig Ian Fleming'sk Bond.

    Benway 3-06-18 12:00

  • ★★★★0

    Min stemme gik også til From Russia With Love. I mange år var Goldfinger min favorit og en overgang var det sågar Thunderball. Men de sidste mange år har det været FRWL, som i øvrigt også var den første film jeg så i hjemmebiografen, da min far som en af de første i vores omgangskreds der købte en video og vi så lejede en film. Af den grund hænger titelplakaten til netop den også i min hjemmebiograf.

    T. Nielsen 3-06-18 12:05

  • ★★0

    From russia with love, er absolut min favorit Bond film. Og Connery er stadig for mig den bedste Bond.

    MOVIE1000 3-06-18 12:22

  • ★★★0

    Det blev også til en stemme på From Russia With Love herfra af samme årsager som Benway. Jeg synes også det er en af de bedste og mest komplekse historier Bond serien har budt på og en af fedeste dueller Bond har haft mod Spectre, med slåskampen mod håndlangeren Red Grant som det mesterlige kirsebær på toppen af lagkagen. 

    1. From Russia With Love 
    2. Goldfinger 
    3. Dr. No
    4. You Only Live Twice 
    5. Thunderball 
    6. Never Say Never Again 
    7. Diamonds Are Forever 

    ---

    "Never Say Never Again" har jeg aldrig set som andet end et spøjst indslag og kikset remake af "Thunderball", hvor Sean Connery er alt for gammel til rollen og fremstår temmelig pinlig på samme måde som Roger Moore i sine to sidste film. 

    "Diamonds Are Forever" er så en af få Bond film, jeg altid har synes var ganske rædselsfuld på alle parametre dog lige med undtagelse af Sherley Basseys titel sang. Filmen ligger lige et nøk højere end den helt håbløse "Moonraker". 

    NightHawk 3-06-18 12:27

  • ★★★0

    Jeg så faktisk lidt af Never Say Never Again for et stykke tid siden i fjernsynet, efter ikke at have set den mange mange år. Jeg mener, det var den første Bond-film, jeg nogensinde så i biografen.

    Jeg huskede den som lidt skidt, men jeg blev meget overrasket: Den er jo virkelig virkelig ringe. Thunderball er en ren Citizen Kane ved sammenligning. Godt den ikke tog modet fra mig i sin tid. :)

    Benway 3-06-18 12:32

  • ★★★0

    Jeg er lidt overrasket over at “From Russia With Love” fører over “Goldfinger”. Det er bestemt en fremragende Bond-film, men “Goldfinger” er for mig noget af det ypperste i den franchise og konkurrerer med “Casino Royale” (2006) om titlen som den bedste Bond-film.

    Kruse 3-06-18 12:51

  • ★★★0

    Jeg er også på Goldfinger! Classic!

    David Lund 3-06-18 13:18

  • ★★★0

    From Russia. Det har været Goldfinger en overgang, men From Russia er lidt hårdere, ikke mindst pga. Robert Shaw.

    Bruce 3-06-18 13:24

  • ★★★0

    Jeg så faktisk lidt af Never Say Never Again for et stykke tid siden i fjernsynet, efter ikke at have set den mange mange år. Jeg mener, det var den første Bond-film, jeg nogensinde så i biografen.

    Jeg huskede den som lidt skidt, men jeg blev meget overrasket: Den er jo virkelig virkelig ringe. Thunderball er en ren Citizen Kane ved sammenligning. Godt den ikke tog modet fra mig i sin tid. :)

    Jeg havde nogenlunde samme oplevelse borset fra, at jeg så "Never Say Never Again" første gang på VHS i sin tid. :)

    Gensynet med filmen var en af den slags, hvor jeg fik ticks i det ene øje over hvor dårlig den var. Action-scenerne virker i øvrigt også virkelig klodsede og gumpetunge set med nutidens briller på. 

    Haha, ja du har fuldstændig ret i det, du skriver i forbindelse med "Thunderball". :) 

    NightHawk 3-06-18 13:34

  • ★★★★0

    Jeg indrømmer gerne at der i min optik ikke findes nogen dårlige Bond film. Så meget fanboy er jeg, hvis det er det rette ord. Der er dog et par stykker der er tæt på og jeg forstår hvis andre finder dem dårlige. Men personligt kan jeg hygge mig med at se dem alle.

    T. Nielsen 3-06-18 13:38

  • ★★★0

    Jeg hygger mig også med Bond film, men jeg har kun én på listen, som rager over 8 tallet. De fleste er på mellem 6-8 i Connery Segmentet. Og i Moore segmentet er der trods alt en del, som også klarer sig godt. Jeg er mindre god til Brosnan og man kan ikke pille Casino Royale fra Craigs CV.

    Bruce 3-06-18 13:48

  • ★★★0

    Goldfinger eller From Russia, som jeg har givet det samme, men husker dem faktisk ikke så godt. Jeg er nok ikke den største fan, men Casino Royale er satme fed. 

    Babo 3-06-18 14:30

  • 1

    The Golden Finger herfra;-) tæt fulgt af From Russia With Love. 

    PatrickJane 4-06-18 05:38

  • ★★0

    Det er sgu et svært spørgsmål.

    Jeg endte med at trykke på Goldfinger, fordi den er den kvintessentielle Bond-film - den hvor alle elementerne er på plads.

    Men nu hvor jeg tænker over det, så burde jeg måske hellere have valgt Dr. No. For selvom den føles mere "grov" i det, så er det den Bond, jeg bedste kan lide. Formlen er endnu ikke helt plads - fx i brugen af temamusikken, og Bond er langt mere kynisk og kold, end han er i de senere film. 

    Han har fx intet problem med at likvidere en skurk, efter han har udspurgt ham og fået det at vide, som han ville, hvor Bond i de senere film ville være mere tilbøjelig til at slå vedkommende ned eller bagbinde ham. 


    thomsen14-06-18 09:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen