Kommentarer

Bedste film/serie af David Lynch?

  • ★★★★★★2

    Elsker alt David Lynch har forkælet os med, men at han nærmest peakede med noget af det sidste han lavede- det vidner om en mand som aldrig holdt op med at udfordre sig selv.

    Derfor valgte jeg hans totalt overrumplende Twin Peaks: The Return (2017) som kunstnerisk og visuelt er et mesterværk.

    Kæmpe inspiration, jeg skal have fundet nogle titler frem og genset alt.

    Wayne17-01-25 08:25

  • ★★★★★1

    Lost Highway, Elefantmanden og Twin Peaks står alle til 10/10 hos mig. Snupper førstnævnte da jeg tænkte de andre nok skal få stemmer.

    David Lund17-01-25 08:29

  • ★★★★★1

    Det blev “Mulholland Drive” der fik min stemme. En af de bedste film nogensinde. Elsker selvfølgelig også Twin Peaks, både første omgang og The Return, men kan ikke sammenligne film og tv-serier. Min rangering af hans film:

    1. Mulholland Drive - 10/10
    2. Blue Velvet - 9/10
    3. Eraserhead - 9/10
    4. Twin Peaks: Fire Walk with Me - 8/10
    5. Lost Highway - 8/10
    6. The Elephant Man - 8/10
    7. The Straight Story - 7/10
    8. Wild at Heart - 7/10
    9. Inland Empire - 6/10
    10. Dune (1984) - 5/10

    Kruse17-01-25 08:53

  • 3

    Der mangler en mulighed der hedder 'allesammen!'
    <3

    jarlen17-01-25 09:10

  • ★★★★★★1

    Der mangler en mulighed der hedder 'allesammen!'
    <3

    Lige her har du helt ret <3

    Wayne17-01-25 09:13

  • ★★★★★★2

    Lidt kærlighed til “Eraserhead” herfra. HADEDE den første gang jeg så den. Ved første gensyn faldt jeg pladask, hvilket nok sker for mange med Lynchs film. Først da jeg genså den, gik det op for mig, hvor siiiindssygt sjov, den er. Glæder mig til at gense den som far! :D

    The Insider17-01-25 10:24

  • ★★★★★★0

    Jeg har set Twin Peaks, og de andre (film) har ikke rigtig sagt mig noget. Men det er mange år siden jeg har set noget af det, så det kan da være, at det har hjulpet at blive ældre? Mulholland Drive kan jeg huske, at jeg ikke fattede noget som helst af, men man skulle synes den var fed, så jeg sagde også bare at den var fed. 

    Det kan være jeg nu er mere moden til at se hans shit, men det kræver nok lidt mood for at komme i gang.

    davenport17-01-25 10:35

  • ★★★4

    Hvis et årti har stået i én instruktørs navn, må for mit vedkommende være 90’erne og David Lynch. “Lost Highway” især har altid haft en særlig plads i hjertet hos mig, så den fik min stemme. Jeg er langt fra tosset med alt, han har stået bag, og særligt synes jeg “Twin Peaks” over alle tre sæsoner havde sine udsving. Når det er sagt, står hele 1. sæson og episode 8 fra “Twin Peaks: The Return”, efter min mening, som det nok bedste seriebidrag der nogensinde er lavet. For ikke at glemme de legendariske PlayStation 2-reklamer.

    Dolphinfriendly17-01-25 11:50

  • ★★★★★1

    Lidt kærlighed til “Eraserhead” herfra. HADEDE den første gang jeg så den. Ved første gensyn faldt jeg pladask, hvilket nok sker for mange med Lynchs film. Først da jeg genså den, gik det op for mig, hvor siiiindssygt sjov, den er. Glæder mig til at gense den som far! :D

    Jeg brød mig ikke om hverken “Blue Velvet” eller “Mulholland Drive” første gang jeg så dem. “Lost Highway” vandt også en hel del ved gensyn. Det har nærmere været normen end undtagelsen for mig. “Eraserhead” er dog undtagelsen, da den gik rent ind første gang.

    Kruse17-01-25 11:46

  • ★★★★★★0

    For ikke at glemme de legendariske PlayStation 2-reklamer.

    De var faktisk også noget af det allerførste, jeg kom i tanke om <3

    The Insider17-01-25 12:10

  • ★★★★3

    Lidt kærlighed til “Eraserhead” herfra. HADEDE den første gang jeg så den. Ved første gensyn faldt jeg pladask, hvilket nok sker for mange med Lynchs film. Først da jeg genså den, gik det op for mig, hvor siiiindssygt sjov, den er. Glæder mig til at gense den som far! :D

    Jeg er ret sikker på, at jeg så den første gang som fra en kopi af en udenlandsk videokassette hos en kammerat i starten af 1990'erne. I øvrigt i en dobbeltforestilling med David Cronenbergs Naked Lunch. Min kammerat faldt i søvn. Jeg var blæst væk og følte, at jeg kunne se ALT bagefter. 

    Det var en ret vild oplevelse for en dreng, der bare få år tidligere, som måske 12-årig, vrængede af Oscar-uddelingen, fordi det var "film som ingen alligevel ser", og mente, at de "hellere skulle give priserne til noget af det, som folk rent faktisk vil se" (underforstået: Film med Sylvester Stallone eller Arnold Schwarzenegger).

    Men måske husker jeg forkert, for jeg er helt sikker på, at jeg også så den i biografen i Sønderborg omkring 1992-1993, da den endeligt havde fået dansk biografpremiere. Samme kammerat havde, som han havde for vane, lokket den lokale biografkrejler Bent, der var meget mainstream-orienteret, til at tage den hjem ved gennem måneder at putte titlen i biografens ønske-/ forslagsboks. Hver gang varierede han håndskriften, så det virkede, som om forslaget kom fra mange forskellige. 

    Jeg kan huske, at vi var fire i salen. Min kammerat og jeg, og så mødte vi en lidt ældre bekendt fra basketball og hans kæreste. De hadede den. Vi elskede den.

    Vi overhørte i øvrigt senere Bio-Bent brokke sig over, at der næsten ikke havde været nogen at se Eraserhead, når nu der havde været så mange, der havde ønsket den. :-)

    thomsen17-01-25 12:42

  • ★★★★0

    Mulholland Drive får min stemme. Det er i perioder min yndlingsfilm, og den er i hvert fald permanent i top 3. Blue Velvet er en tæt to'er. Men der er intet af Lynch, som jeg ikke kan lide. Selv den rodede Dune kan jeg fint underholde mig med.

    Mulholland Drive fanger nok essensen af Lynch for mig - hans evne til at male stemninger med især sin brug af lyd, men også hans evne til at skabe små vignetter, der genremæssigt spænder vidt, fra komedie til horror og naturligvis noir, med forholdsvis enkle midler. 

    thomsen17-01-25 12:50

  • ★★★★★★2

    Jeg er ret sikker på, at jeg så den første gang som fra en kopi af en udenlandsk videokassette hos en kammerat i starten af 1990'erne. I øvrigt i en dobbeltforestilling med David Cronenbergs Naked Lunch. Min kammerat faldt i søvn. Jeg var blæst væk og følte, at jeg kunne se ALT bagefter. 

    Det var en ret vild oplevelse for en dreng, der bare få år tidligere, som måske 12-årig, vrængede af Oscar-uddelingen, fordi det var "film som ingen alligevel ser", og mente, at de "hellere skulle give priserne til noget af det, som folk rent faktisk vil se" (underforstået: Film med Sylvester Stallone eller Arnold Schwarzenegger).

    Men måske husker jeg forkert, for jeg er helt sikker på, at jeg også så den i biografen i Sønderborg omkring 1992-1993, da den endeligt havde fået dansk biografpremiere. Samme kammerat havde, som han havde for vane, lokket den lokale biografkrejler Bent, der var meget mainstream-orienteret, til at tage den hjem ved gennem måneder at putte titlen i biografens ønske-/ forslagsboks. Hver gang varierede han håndskriften, så det virkede, som om forslaget kom fra mange forskellige. 

    Jeg kan huske, at vi var fire i salen. Min kammerat og jeg, og så mødte vi en lidt ældre bekendt fra basketball og hans kæreste. De hadede den. Vi elskede den.

    Vi overhørte i øvrigt senere Bio-Bent brokke sig over, at der næsten ikke havde været nogen at se Eraserhead, når nu der havde været så mange, der havde ønsket den. :-)

    Haha, fantastisk historie Thomsen! :-D Den har tydeligvis sat dybe spor (og forståeligt nok), når minderne sidder så skarpt så mange år efter. Det gør de også hér – vel egentlig med alle Lynchs værker.

    Jeg var bare så frustreret over, at jeg havde brugt en MASSE penge på Eraserhead på dvd fra Lynchs egen hjemmeside, som i årevis var det eneste sted, hvor man kunne købe den i sådan en kæmpe boks (selvom den praktisk talt indeholdt intet ud over filmen), og den blev selvfølgelig også nappet i tolden og kostede en formue... og så var jeg bare så skuffet. Vildt, at den ramte så godt ved gensyn, og jeg skal stadig have brudt plomberingen på min Criterion – også af Lost Highway i 4K i øvrigt. Så mange fede gensyn derude!

    The Insider17-01-25 12:52

  • 1

    Hvem af mine børn vil jeg udvælge? Gav lidt kærlighed til den handicappede Dune:)

    Mickey fra Øen17-01-25 13:19

  • ★★★★★★1

    Jeg er ret sikker på, at jeg så den første gang som fra en kopi af en udenlandsk videokassette hos en kammerat i starten af 1990'erne. I øvrigt i en dobbeltforestilling med David Cronenbergs Naked Lunch. Min kammerat faldt i søvn. Jeg var blæst væk og følte, at jeg kunne se ALT bagefter. 

    Det var en ret vild oplevelse for en dreng, der bare få år tidligere, som måske 12-årig, vrængede af Oscar-uddelingen, fordi det var "film som ingen alligevel ser", og mente, at de "hellere skulle give priserne til noget af det, som folk rent faktisk vil se" (underforstået: Film med Sylvester Stallone eller Arnold Schwarzenegger).

    Men måske husker jeg forkert, for jeg er helt sikker på, at jeg også så den i biografen i Sønderborg omkring 1992-1993, da den endeligt havde fået dansk biografpremiere. Samme kammerat havde, som han havde for vane, lokket den lokale biografkrejler Bent, der var meget mainstream-orienteret, til at tage den hjem ved gennem måneder at putte titlen i biografens ønske-/ forslagsboks. Hver gang varierede han håndskriften, så det virkede, som om forslaget kom fra mange forskellige. 

    Jeg kan huske, at vi var fire i salen. Min kammerat og jeg, og så mødte vi en lidt ældre bekendt fra basketball og hans kæreste. De hadede den. Vi elskede den.

    Vi overhørte i øvrigt senere Bio-Bent brokke sig over, at der næsten ikke havde været nogen at se Eraserhead, når nu der havde været så mange, der havde ønsket den. :-)

    Ja, ha - banditter <3

    Jamen hvad gør man ikke i kunstens navn ;-)

    Wayne17-01-25 13:20

  • ★★★★★2

    Jeg genså hele molevitten, da The Return kom ud. Og bortset fra Dune og Inland Empire så er det alt sammen ret så mesterligt og holder 100%.

    Set med de øjne faldt min stemme til Twin Peaks The Return. Det er nok det mest geniale, modige og kunstneriske jeg nogensinde har set - som samtidig er voldsomt underholdende. 

    S. Rico17-01-25 14:40

  • ★★★3

    The Straight Story, nok den mindst David Lynch agtige film/serie, også derfor den overraskede. Generelt en af de bedste road trip film jeg har set, der får en til at slappe af. Det er en film der ikke har travlt, men alligevel formår at fortælle en del. 

    Min top 3 af David Lynch er meget tætte. Elefantmanden er også en favorit hos mig, og synes den er imponerende lavet og rørende. Twin Peaks the return, bare wauw.

    MOVIE100017-01-25 14:43

  • ★★★★★★1

    Jeg genså hele molevitten, da The Return kom ud. Og bortset fra Dune og Inland Empire så er det alt sammen ret så mesterligt og holder 100%.

    Set med de øjne faldt min stemme til Twin Peaks The Return. Det er nok det mest geniale, modige og kunstneriske jeg nogensinde har set - som samtidig er voldsomt underholdende. 

    Vi er, ikke så overraskende, helt enige - kan huske vi vendte den da den udkom, og vi var begge blæst bagover at hvad vi havde oplevet.

    Wayne17-01-25 14:52

  • ★★★★★1

    Jeg stemte "Twin Peaks", som jeg slugte råt, da den oprindelig blev sendt (jeg turde næsten ikke gå på badeværelset og kigge mig i spejlet, mens jeg børstede tænder). Men jeg skulle nok have givet "The Elephant Man" lidt kærlighed.

    Jeg så den første gang som barn og troede oprigtigt, at det var en gammel film pga. det sort/hvide. Jeg havde heller ikke opfattet, at "elefantmandens" udseende var makeup og ikke ægte. Jeg fandt den med andre ord enormt skræmmende, og det var først senere, at det gik op for mig, hvor rørende og tragisk fortællingen er.

    chandler7518-01-25 18:10

  • 0

    The Straight Story er en klart undervurderet film og den bedste jeg har set af hans film.

    Bjur21-01-25 10:20

  • ★★★★0

    En fabelagtig filmmager. Elefantmanden og The Straight Story er jo nok hans mest ligefremme film, men alligevel er det to af mine all time favoritter. Sidstnævnte fik min stemme.

    dyg21-01-25 10:52

  • ★★★★1

    Jeg stemte "Twin Peaks", som jeg slugte råt, da den oprindelig blev sendt (jeg turde næsten ikke gå på badeværelset og kigge mig i spejlet, mens jeg børstede tænder). Men jeg skulle nok have givet "The Elephant Man" lidt kærlighed.

    Jeg så den første gang som barn og troede oprigtigt, at det var en gammel film pga. det sort/hvide. Jeg havde heller ikke opfattet, at "elefantmandens" udseende var makeup og ikke ægte. Jeg fandt den med andre ord enormt skræmmende, og det var først senere, at det gik op for mig, hvor rørende og tragisk fortællingen er.

    Haha, jeg havde præcis den samme oplevelse med Elefantmanden.

    Jeg kan se i Henrik Larsens opslagsværk over danske tv-visninger 1980-1988, Kanal Obskuriøst, at den første gang blev vist på DR tirsdag den 22. januar 1985, kl. 22.20. 

    Jeg er dog ret sikker på, at jeg så den en lørdag, for jeg kan huske, at min søster og jeg var alene hjemme, og hun havde en veninde på besøg, og sådan noget skete typisk i weekenden. Så vi har formentlig set den på tysk fjernsyn. 

    Jeg kan huske, at jeg var eddikesur over, at min søster og hendes veninde insisterede på at se sådan en "gammel" film i sort/ hvid. Men også at jeg ret hurtigt blev suget ind i filmens univers. Jeg tror heller ikke, at jeg havde opfanget i starten, at det bare var makeup, for jeg har en erindring om, at min søster og hendes veninde måtte forklare det for mig, fordi jeg til at starte med syntes, at det var ret skræmmende. 

    thomsen21-01-25 13:31

  • ★★★★★0

    Jeg tror heller ikke, at jeg havde opfanget i starten, at det bare var makeup, for jeg har en erindring om, at min søster og hendes veninde måtte forklare det for mig, fordi jeg til at starte med syntes, at det var ret skræmmende.

    Det var jo også enormt overbevisende, nok også fordi det var sort-hvid.

    chandler7521-01-25 13:41

  • ★★★★★0

    Jeg stemte på The Straight Story, som jeg altid har elsket højt, siden jeg så den i Grand biografen tilbage i 2000, grundet dens utrolig hyggelige og hjertevarme stemning, samt budskaber om næstekærlighed og sammenhold. Derudover er billedsiden og musikken utrolig smuk og viser en helt anden side af David Lynch, som står i skærende kontrast til hans øvrige værker, der beskriver USA på en langt mere mørk og dyster måde. Fantastisk præstation i øvrigt af Richard Farnsworth som burde have givet ham en Oscar. 

    NightHawk22-01-25 11:53

  • 0

    Selvfølgelig Elefantmanden 

    Merryxmasmrlawrence23-01-25 21:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen