Anmeldelse: Idealisten
Politiske thrillers har længe været en særlig dansk specialitet med stor international succes. I hvert fald når snakken går på tv-serier. Anderledes ser det ud inden for spillefilm. Ikke at det ikke har været forsøgt, med bl.a."Kandidaten" og "Det som ingen ved". Kvalitetsmæssigt skal vi dog tilbage til "Kongekabalen" fra 2004, før det begynder at blive rigtigt interessant. "Idealisten", som er baseret på den omfattende Thulesag, er dermed første virkelig gode danske thriller i ti år.
Poul Brink (Peter Plaugborg) er i 1988 en ung journalist, der ved et tilfælde falder over et påfaldende sygdomsmønster hos en række tidligere arbejdere fra Thulebasen i Grønland. Det viser sig, at en sag fra 1968, hvor en amerikansk bombeflyver med fire brintbomber styrtede ned syd for Thulebasen, ikke er blevet afdækket helt sandfærdigt. På overfladen ånder alt fred og ro, da den ambitiøse journalist gang på gang afvises med afvæbnende smil fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og Forsøgsstationen Risø. Brink er imidlertid ikke sådan at få skræmt væk; da han får gravet tilstrækkeligt dybt med hjælp fra Marius (Søren Malling), den tidligere brandchef på Thule, begynder både den danske og amerikanske regering at modarbejde den ihærdige journalist.
Thulesagen er en af de største danske politiske sager nogensinde og blev det udelukkende pga. Poul Brinks utrættelige indsats. Hele sagen afdækkes i Brinks i øvrigt fremragende bog "Thulesagen - løgnens univers" fra 1997, som blev belønnet med en Cavlingpris, og som "Idealisten" er baseret på. Instruktør Christina Rosendahl, der primært har en baggrund inden for dokumentar- og kortfilm, har stået over for et krævende originalt forlæg. Netop hendes alsidige baggrund har været essentiel i det fremragende slutprodukt, som "Idealisten" er endt med at blive.
Den 44-årige instruktør har, tematisk og æstetisk, tydeligvis skelet til den amerikanske anti-establishment filmtradition fra 60-70'erne, heriblandt Watergate-skandalefilmen "Alle præsidentens mænd" fra 1976, samt Oliver Stones "JFK" fra 1991. Det er Poul Brink versus en hemmelig politisk dagsorden - der allerhelst skal forblive i en velbevaret storpolitisk parentes - fortalt i en blanding af arkivmateriale og spillefilm. Taget i betragtning af, hvor tung en mangeårig sag Thulesagen er, formår Rosendahl at gøre stoffet til et underholdende, spændende og interessant portræt af løgnens anatomi.
Selvom bevægelserne primært er i de storpolitiske farvande, er den også et indblik i et idealistisk menneskes besættelse af kompromisløs sandhedssøgen. Poul Brink bliver af sin spanske kone kaldt en naiv dansker, der i sit lille smørhul ikke aner, hvad ondskab er. "Idealisten" er også et portræt af den danske mentalitets selvbillede som verdens demokratiske navle, der konfliktsky ønsker at holde bølgegangen i andedammen godt nede. Skuespillerpræstationerne skal bestemt ikke overses, selvom der intelligent trækkes på aktuelle tematiske tråde som overvågningssamfund og illusorisk nationalt selvbillede. Peter Plaugborg er eminent som den kejtede og knivskarpe Poul Brink, og rollen må betegnes som det helt store gennembrud for den nok mest alsidige skuespiller i Danmark. Han bliver godt flankeret af Søren Malling, der bistår med passende afvæbnende humor."Idealisten" er en af de mest gennemarbejdede danske film i mange år, som samtidig er med i en filmisk kvalitetsbølge uden om Thomas Vinterberg og Lars von Trier. Filmen er samtidig en vigtig og relevant kommentar til det politiske landskab og det danske selvbillede, hvilket måske kan bidrage til kommende sultne sandhedssøgende danskere. Det er efterhånden mere aktuelt end nogensinde.
BILLEDE & LYD
Teknisk set kan "Idealisten" betegnes som lidt af en metafilm. Billedkvaliteten er ikke helt i top, hvilket til dels føles bevidst qua den æstetiske inspiration fra de amerikanske anti-establishment film, dels brugen af arkivmateriale. Lydsiden er derimod formidabel og indskriver sig som et nedslag i filmhistorien som første danske Blu-ray-udgivelse med Dolby Atmos-lydspor.
Selvom billedsiden ikke er synderlig imponerende, tilgives meget i det henseende. "Idealisten" vinder på sin dokumentariske visuelle side og en farvepalette taget ud af TV-Avisen, til trods for indimellem grynede nattesekvenser og jævne kontrastforhold. Lydsiden er en helt anden sag. Selvom de færreste hjemmebiografgængere har mulighed for at høre eller genhøre lyddesigner Peter Albrechtsens fornemme Dolby Atmos 7.1-lydarbejde, gør det sig bestemt også godt som Dolby TrueHD 5.1. Filmens intensitet underbygges af komponist Jonas Strucks stemningsfulde musik, der harmonerer perfekt med de stille dialogscener, Poul Brinks subjektive paranoia og actionsekvenserne.
EKSTRAMATERIALE
Vanen tro giver SF Film ikke ved dørene, når det drejer sig om ekstramateriale på deres dvd- og Blu-ray-udgivelser. Det er dog blevet til to korte og informative dokumentarer om lydens tilblivelse. Den ene, "Idealisten - bag om musikken", er et hyggeligt 12 minutters portræt af arbejdet mellem Jonas Struck og Christina Rosendahl. "Idealisten - bag om lyden i Dolby Atmos" er et seks minutters interview med Peter Albrechtsen og Christina Rosendahl - hæderligt, men også lige kort nok.
Udover kommentarsporet med Albrechtsen og Rosendahl er der to musikvideoer - som er to gode remixes af "Going to Texas" og "Arriving in Texas" af henholdsvis Kasper Bjørke og T.O.M. and his Computer.
Se Moovy TV's interview med Christina Rosendahl og Peter Albrechtsen: