Anmeldelse: Straight Outta Compton

Historien skrives af vinderne, siger et gammelt ordsprog. I “Straight Outta Compton” skrives den af hip-hop-legenderne Dr. Dre og Ice Cube. Selvom glorificeringen af fordums tids mest berygtede gangster rap-band, N.W.A., et stykke hen ad vejen er skødesløs omskrivning af fakta, serves det køligt og ædes råt.

Høj kriminalitet, potent bandemiljø og ekstrem politivold. Compton i 80’ernes Los Angeles er ikke for børn. Alligevel mødes fem unge venner, besluttet på at gøre den amerikanske drøm til virkelighed, og danner i 1986 N.W.A. - Niggaz Wit Attitude. Gruppens mest prominente medlemmer, Ice Cube (O’Shea Jackson Jr.), Dr. Dre (Corey Hawkins) og Eazy-E (Jason Mitchell), lever i sandhed op til bandets navn og får både politi og FBI på nakken ved at udsende kontroversielle hits som “Straight Outta Compton” og ikke mindst “Fuck the Police”. Mediebevågenheden udnyttes af deres manager Jerry Heller (Paul Giamatti), der formår at gøre de umage teenagere til stjerner - og til at snyde bandet økonomisk. Resten er historie.

Autenticitet er i “Straight Outta Compton” en formsag, og der bliver taget visse friheder i fremstillingen af hovedpersonerne. Men man bider som bekendt ikke den hånd, der fodrer en. Med Ice Cube og Dr. Dre som producenter bag kan det derfor ikke komme som en overraskelse, at der bl.a. ikke nævnes noget om Dr. Dres fortid i forbindelse med kvindevold. Forholdet mellem Beats-milliardæren og Ice Cube i tiden efter N.W.A. pimpes også op til at være noget mere bling, end det egentlig var tilfældet. Ridserne i den polerede overflade i fantasi-Compton bliver pudset lige så langt ned i lakken, som træerne vokser ind i himlen - og fred være med det.

Selvom klichéerne står på spring i knapt to og en halv time, remixer instruktør F. Gary Gray begivenhedernes gang og romantisering til det store guldmedalje. På den ene side, præsenteres det hårde miljø i Compton, på den anden side Dr. Dres og Ice Cubes næsten selvfølgelige succes som innovative rapikoner. “Straight Outta Compton” er en forrygende og tempofyldt ghetto-fantasi. Skudsalver af energi rammer plet og skaber rammerne om en underholdende biopic med attitude.          

“Straight Outta Compton” er mere end forkromede hjulkapsler og et i øvrigt fantastisk godt soundtrack - Dr. Dres første album i seksten år. Tematisk set rider filmen som politisk kommentar på den fornyede fokus på politivold, som hen over de seneste par år har præget det amerikanske mediebillede. Selvom det ikke føles helt dybfølt, sættes bl.a. Rodney King-sagen fra 1992 i et særdeles nutidigt perspektiv. Selvom Dr. Dre og Ice Cube er vinderne som rapstjerner, bekræfter “Straight Outta Compton”, at der mod racehad endnu ikke er mulighed for at ændre historiens gang.

Se ikke “Straight Outta Compton” hvis du forventer en 100 % troværdig skildring af N.W.A., Dr. Dre og Ice Cube; se den, fordi det er en f***ing underholdende og velskrevet biopic om en af musikscenens mest indflydelsesrige rapgrupper gennem tiden. 

Se også Moovy TV, hvor den danske rapper Per Vers eksklusivt anmelder filmen!

Straight Outta Compton

Kommentarer

Straight Outta Compton

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen