Jamen dog, jeg tillader lige at lave en copy/paste fra What we saw-tråden - jeg så den i mandags i Imperial:
Jeg hoppede forbi Imperial her til eftermiddag for at se The Hateful Eight, nu da de rocker noget 70mm.
Sandt at sige, er jeg ikke den store Tarantino-fan og jeg har ikke rigtigt nydt nogle af hans film siden Jackie Brown, men jeg vil give ham så meget, at nogle af dem har givet en god biograftur, som fx Kill Bill.
Jeg er på sin vis også enig i Tarantinos tilgang til detdér med at lave biografturene til noget specielt, hvilket han jo så prøver med den såkaldte Roadshow Edition af The Hateful Eight, hvor der er ouverture og pause, ligesom i "de go'e gamle dage". Ganske fikst, har man enten opgraderet 70mm-projektørerne eller har bare en ekstra og mindre projektør på, fordi den nederste del af lærredet, som ikke bruges pga. det ekstra brede billedformat, vises de danske undertekster.
The Hateful Eight er nok Tarantinos mest helstøbte film siden Jackie Brown. Det er fedt at se en stor del af de gamle gutter fra tidligere QT-film tilbage, men præstationerne lugter fælt af genbrug. Tim Roths rolle mest minder om en britisk udgave af en typisk Christoph Waltz-skurkerolle, Walton Goggins spiller en lidt overgearet udgave af sin rolle fra Justified og Sam Jacksons optræden mest af alt minder om noget man har set før, bare med dårligere hår og mere skæg. Den eneste der virkelig skinner, er Jennifer Jason Leigh i sin rolle.
Dialogerne er i højere grad mere interessante end hvad jeg er begyndt at forvente fra Tarantino og det er et modigt valg at tage sig god tid til at skabe en stemning og lade sine figurer tale sig igennem filmen, mens man krydrer det med utroligt flotte stemningsbilleder, ikke mindst åbningsscenen, der er virkelig flot. Filmen skifter dog spor efter cirka to timer og pludselig skabes en anden stemning, hvilket ikke lykkedes efter min mening og sædvanen tro, gør QT historien meget mere kompliceret end den faktisk behøver at være - jeg mistænker ham lidt for, at lade være med at få andre folk til at læse sine ting igennem.
Så det korte af det lange er, at den sidste cirka time af filmen fungerer ikke rigtigt for mig og der er for meget genbrug, så for mit vedkommende, toppede QT stadig omkring sine første tre film. Men til gengæld er musikken ret flot.
70mm gjorde ikke noget specielt for mig. Jo, det er helt tydeligt, at det ikke er 35mm, når man ser det på Imperials store lærred, men det er også meget tydeligt, at der er tale om fysisk film. I en tid hvor man er vant til det næsten perfekte billede pga. digitale fremvisere, så spiller den slags forestillinger ikke rigtigt for mig mere, med mindre vi taler en rigtig grindhouse-agtig film i eksempelvis Husets biograf, ikke i Imperial hvor man betaler 140 kr. for at se en film. Og jo mere filmen vises, jo mere vil det blive tydeligt, at det er film, fordi den slags jo slides. Men kudos til QT for at prøve noget nyt/gammelt.
