Anmeldelse: Trumbo

Kommunistforskrækkelsen i Guds eget land er noget, der i dag bliver trukket på smilebåndet over i Danmark som hysterisk paranoia, der hører 1950'ernes McCarthy-æra til. Dengang var det imidlertid ramme alvor, og der blev i en årrække indledt en heksejagt på kommunister - hvilket Hollywood også mærkede følgevirkningerne af. Dalton Trumbo var den muligvis mest markante Hollywood-profil, der holdt fast i sin ret til at være kommunist - hvilket han også fik lov at bøde for.

Verdens bedst betalte manuskriptforfatter, Dalton Trumbo (Bryan Cranston), nyder stor anseelse og anerkendelse i filmbranchen. Som mange amerikanere i den tid er Trumbo imidlertid kommunist, hvilket i koldkrigstiden betragtes som landsforræderi af en stor del af den amerikanske befolkning. Stemningen spidser til, da kongressen nedsætter komiteen for uamerikansk aktivitet, der har til opgave at grille kommunister offentligt. Da Trumbo viser foragt for kongressens heksejagt og ryger i fængsel på den bekostning samt mister venner og kontakter i filmmiljøet, begynder det også at knibe med at få arbejde - andet end i det skjulte.     

"Trumbo" slår ned på en af de mere tankevækkende perioder i Hollywoods levetid, og dét gør den godt. Der er for så vidt ingen helte eller skurke i Jay Roachs portræt af tiden, og Dalton Trumbo selv fremstilles hverken som frihedskæmper eller synderligt sympatisk.

Filmen er gennemsyret af tematikken om retten at holde på, hvad der er moralsk og menneskeligt rigtigt og forkert, til trods for hvordan hysterisk politisk retorik kan påvirke befolkningen. Dette må siges at være en ganske relevant og nutidig mantra - også set med danske briller, taget vores hjemlige politiske klima i betragtning. Bryan Cranston er ikke uden grund blevet Oscar-nomineret som den stædige og excentriske Trumbo, der uden rysten på hånden sætter både venners karrierer og familiens tarv på spil i sit idealistiske korstog mod et lands massehysteri. Diane Lane er perfekt som Trumbos milde og tålmodige modstykke, der som konen forsøger at holde skansen på hjemmefronten.

I det hele taget byder "Trumbo" på flere gode præstationer - og særligt i birollerne. Helen Mirren er forrygende som den sensationssøgende tabloidjournalist Hedda Hooper, der ikke er bleg for at ødelægge sine Hollywood-kollegers karrierer for egen vindings skyld. Bl.a. Christian Berkel som den legendarisk krukkede instruktør Otto Preminger og en bidsk Kirk Douglas i form af Dean O'Gorman er filmiske fornøjelser af høj, høj klasse.

"Trumbo" er i bund og grund som portrætfilm er flest, selvom den bestemt også har noget på hjerte. De mange gode præstationer gør filmen som helhed værd at se, uden at det er en biopic, som nødvendigvis går over i filmhistorien.