Anmeldelse: David Lynch - The Art Life

En måde at opleve kunst på er ved at vægte selve de materialer, som et kunstværk er lavet af. Tilgangen fremmer abstrakt sansning i stedet for konkret betydning og har den fordel, at den bryder med vante forforståelser og drejer oplevelsen mere mod det umiddelbare og uforventede. Dokumentaren "David Lynch - The Art Life" lægger især op til denne form for oplevelse, da den simpelt, men skarpt præsenterer de grundlæggende erfaringer, der lidt som fysiske materialer har været med til at opbygge og forme mesterinstruktøren David Lynchs liv.

"David Lynch - The Art Life" handler først og fremmest ikke om den unikke filminstruktør David Lynch, men beretter via Lynchs egen fortællerstemme i stedet om det unikke menneske David Lynch. Dokumentaren skildrer hans formative år. Fra barndommens opvækst fra by til by i USA, hver gang hans ihærdige, men altid elskelige far skiftede arbejde, igennem hans forelskelse i malerkunsten og lige akkurat frem til arbejdet på spillefilmdebuten "Eraserhead" fra 1978. Tidsrejsen akkompagneres løbende af filmoptagelser fra Lynchs daglige gang i sit hus i Hollywood i dag, hvor han koncentreret arbejder på sine malerier og fra tid til anden leger med sin lille datter Lula, som filmen er dedikeret til.

En film om David Lynch, der ikke handler om dét, Lynch er mest kendt for, lyder muligvis en smule skørt, men i takt med at de gennemførte, stilsikre kameraindstillinger og Lynchs skingre stemme fører os igennem både dagligdag, opvækst og de tanker, han har om begge ting, begynder disse ellers skjulte aspekter af Lynchs karriere som materialerne i et kunstværk at åbne op for en større indsigt i både Lynch og de film, han i dag er kendt for.

Med det samme er det til at mærke, at de, der står bag dokumentaren, er berejste og nemt kan orientere sig i Lynchs mærkværdigt betagende og samtidigt skræmmende univers. Et univers, han rammende i filmen selv pointerer ikke behøver være større end et par nabolag, men som ikke desto mindre er enormt. Denne lille enormitet kommer markant til udtryk gennem de simple, men intense fremstillinger af Lynchs utallige malerier, som omhyllet i mørke enten får lov til at stå længe nok til at fokusere på detaljerne eller kun vises i splitsekunder, når der af den danske medinstruktør Olivia Neergaard-Holm hektisk klippes fra det ene makabre værk til det andet. Enten fulgt af lyden af Lynchs søgende, men insisterende stemme eller et par af hans egen uhyrligt stemningsfulde musikkompositioner, mens danske Jonatan Bengta står bag størstedelen af dokumentarens atmosfæriske underlægningsmusik.

Lynch er nok så berømt for sine film, men her understreges det tydeligt, at han er multikunstner, og at det er kunstnerlivet – eller som han selv siger The Art Life – som han primært fandt i malerkunsten, der er det vigtigste for ham. Det hverdagslige arbejde, der ligger i at male i atelieret, drikke damn good sort kaffe, ryge cigaretter og engang imellem flirte med det modsatte køn, tog ham med storm som ung mand, og det er den meditative frihed i netop dén tilværelse, han har efterstræbt lige siden, og som vi kan takke hans kunstneriske virke for.

"David Lynch - The Art Life" er muligvis kun interessant for folk, der i forvejen dyrker David Lynch og hans film, men det er heldigvis ingen lille gruppe mennesker, der er blevet dybt fascineret af hans film- og tv-arbejde siden sluthalvfjerdserne. Med sin meget åbne tilgang til det levende værk, som Lynch selv er, giver "David Lynch - The Art Life" en unik, sanselig mulighed for at dykke endnu mere tilbage i tiden og dybere ned i en tilsyneladende bundløs, men altid givende menneskelig eksistens.

David Lynch - The Art Life