Anmeldelse: "Faldet" (CPH:DOX)
Mageløs dokumentarfilm om at overvinde døden og finde sig selv på ny er årets stærkeste coming-of-age-beretning.
En af landets mest anerkendte dokumentarfilminstruktører, Andreas Koefoed, leverede for en kun håndfuld uger tilbage årets hidtil bedste thriller med "The Lost Leonardo", da et (formentligt!) tabt maleri af Leonardo da Vinci blev omdrejningspunktet for en grotesk fortælling om geopolitisk magtkamp og grådighed. Den produktive instruktør er med intim-doku’en "Faldet" gået i en helt anden boldgade, hvor vi står på sidelinjen i en lille piges dannelsesrejse. Og ikke mindst, hendes fortælling om at komme tilbage på fødderne efter et fald fra 5. sal.
Estrid kan ikke selv præcis huske, hvad der skete den nat. Det føltes som en sløret drøm. Den 11-årige pige gik i søvne og endte med at falde fra 5. sal fra hendes forældres lejlighed på Amager. På mirakuløs vis overlever hun faldet, og får kæmpet sig tilbage til livet – fysisk og mentalt. Traumet sidder stadig dybt i Estrid og hendes familie, der forsigtigt hjælper det unge menneske, der samtidig står utålmodigt overfor en anden rejse: den fra barn til voksen.
Over seks år følger Andreas Koefoed Estrid og hendes familie, frem til hun er 16 år, fra et halvt års tid efter hun overlevede ulykken. Fint og forsigtigt går instruktøren til værks, med optagelser fanget i fragmenter over årene. Sammen formes et surrealistisk drømmende og ikke mindst rørende autentisk billede af et helt almindeligt ungt menneske, der tilfældigvis og mod alle odds overlevede et styrt mod døden.
Faldet i sig selv forsvinder mere og mere i baggrunden, selvom det uvirkelige traume fastholdes. For Estrid bogstaveligt talt snubler ind i voksenlivet, når den rå virkelighed om hendes eget ubegribelige held og livsvilje erkendes. Reflektionsstrømmen flyder over i en art magisk realisme, når identitet og livsposition tages op til revision. Præcis som andre teenagere, men i en erfaringsrække vendt på hovedet, da barndommens uskyld allerede er splintret.
Både for at give familien ro og plads til at for at lade historien folde sig ud, men også for at lade tilfældet og Estrid bidrage til den åbne fortælling, samler Andreas Koefoed empatisk budstykkerne op og nuancerer på mesterlig vis den menneskelig selvfortælling fra et ungt sind. Den kierkegaardske kliché om, at livet forstås baglæns, men leves forlæns, menneskeliggøres med en genkendelig, næsten nostalgisk, uskyldighed.
At "Faldet" er endt som en så universel dragende fortælling er til stor ære for Koefoed, og især klipper Mark Bukdahl, der har formået at transformere fragmenterne af en tragedie til en livsbekræftigende dannelseshistorie. Det er ganske enkelt en mageløse dokumentarfilm, som står stærkere end de fleste coming-of-age-fiktionsfilm.
"Faldet" kan ses 24., 27. og 28. marts, samt 1. april på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX Filmen kan streames fra DOXONLINE under CPH:DOX' hjemmeside fra 1. til 10. april.