Anmeldelse: Jacob Holdt - Mit liv i billeder

Jacob Holdt har siden udgivelsen af sin bog "Amerikanske billeder" i 1977 været en vigtig og indflydelsesrig person i dansk samfunds- og kulturliv. Uanset om man politisk er enig med ham eller ej, er der ingen tvivl om, at bogen og de mange efterfølgende foredrag har givet generationer af danskere et særligt forhold til Guds eget land. Inden for filmverden har den 69-årige fotograf sågar været med til at inspirere Lars von Triers "Dogville", hvor billeder fra bogen ses i rulleteksterne. Derfor er det kun naturligt, at nogen har lavet en dokumentar om denne stærke personlighed.

Det har journalist Niels-Ole Rasmussen gjort, og resultatet er blevet til "Jacob Holdt: Mit liv i billeder". Dokumentaren følger den nu aldrende Holdt igennem en serie af vignetter, der på godt og ondt beskriver Holdts meget farverige liv. Fra opvæksten og opgøret med præstefaderen i Vestjylland igennem de mange voldsomme forhold til mennesker, han mødte på sine USA-rejser, til de mange forskellige sager, Holdt sidenhen har kæmpet for og imod.

Jacob Holdts eget foredrag om "Amerikanske billeder", som mange danskere har siddet og svedt igennem, varer godt over 3 timer. Med et så begivenhedsrigt liv, som Jacob Holdt har levet, virker det nærmest umuligt at opsummere hele hans omtumlede liv i løbet af en halvanden times dokumentar. Det lykkes desværre heller ikke for "Jacob Holdt: Mit liv i billeder".

Det umiddelbart værste ved at se denne dokumentarfilm er ikke, at en så kompleks persons knap 70-årige levetid forsimples så omfattende, men i stedet hvor usmagelige skildringens æstetiske valg er. Stilen i dokumentaren er rodet med både akavede genopførelser af tidligere tiders forhold, hvor den aldrende Holdt indforstået sidder og snakker med gamle bekendtskaber, og sære fremstillinger af vigtige genstande i Holdts liv, såsom en striktrøje med det vietnamesiske flag på. Det giver en kitschet tv-dokumentaræstetik, som gøres yderligere pinlig ved, at dokumentaren låner arkivmateriale fra en anden, langt flottere dokumentar om netop ham. Det blandes sammen med en bombastisk, overdramatisk musik, der ikke understreger de mange nuancer i Holdts liv.

Holdts personlige motiver står dog meget klart frem i løbet af dokumentaren. Allerede fra start stilles spørgsmålet om, hvad det er, der driver ham. Selvom det ikke kan besvares fyldestgørende uden at virke reducerende, får vi et nærværende indblik i Holdts helt unikke karakter, der følger en næstekærlig credo om aldrig at sige nej til nogen. Denne overbevisning er desværre også den, der får Holdt til at udlevere sig for meget til dokumentarens tåkrummende stil, hvilket i et ironisk twist holder os fra at komme helt tæt på det livssyn, som forsøges beskrevet.

"Jacob Holdt: Mit liv i billeder" ender desværre ikke med at give nogen større forståelse for, hvem Holdt er, eller hvorfor han gør, som han gør. I hvert fald ikke mere end hvad Jacob Holdt selv har vist gennem sit virke. Bortset fra få detaljer omkring hans opvækst lærer vi intet nyt om en person, der allerede er en etableret del af moderne, dansk samfundshistorie, og som mange danskere kender. Derfor kan jeg kun afslutte anmeldelsen med en lille modificering af Holdts credo: Sig aldrig nej til nogen eller noget – med mindre det er "Jacob Holdt: Mit liv i billeder".

Jacob Holdt - Mit liv i billeder

Kommentarer

Jacob Holdt - Mit liv i billeder

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen